Gå til hovedindhold

Stille demonstration venter Mette Frederiksen

Der er planlagt en stille demonstration ved Hans Egedes Hus tirsdag den 6. juni, når statsminister Mette Frederiksen deltager ved rigsmødet.

Når statsminister Mette Frederiksen (Soc.) ankommer til Hans Egedes Hus tirsdag den 6. juni vil der være en stille demonstration mod hende og hendes regering.

Personer, der er berørte af spiralsagen og sagen om juridisk faderløse er utilfredse med den håndtering – eller mangel på samme - af sagerne og vil udtrykke dette under demonstrationen.

Det skriver nyhedsmediet KNR.

-Vi har arrangeret en fredelig demonstration, da vi over for statsministeren, Mette Frederiksen, vil vise, at hun som den øverste leder i riget må handle og bringe de her sager til afslutning, siger Klaus Frederiksen, arrangør og juridisk faderløs til KNR.

Rigsmøde efter kritik

Det årlige rigsmøde skal holdes i Nuuk 6. juni, i kølvandet på en perlerække af kritik om dårligt samarbejde mellem Danmark og Grønland om flere sager.

LÆS OGSÅ: Rigsmøde i Nuuk kommer i kølvandet på kritik af samarbejdet

Blandt andet har formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede kritiseret Danmark for at forhale arbejdet om udredning af spiralsagen.

Normalt deltager statsministeren fra Danmark, formanden for Naalakkersuisut Færøernes lagmand ved det årlige rigsmøde, som sidste år fandt sted på Færøerne.

Lige op til rigsmødet skal Mette Frederiksen på visit i USA for at mødes med USA’s præsident Joe Biden den 5. juni. Det er endnu ikke oplyst, hvad mødet skal handle om.  

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER