Gå til hovedindhold

Steen Lynger erkender forkerte tal

Medlem af Naalakkersuisut Steen Lynge erkender nu at have fremlagt forkert oplysning til medlemmer af Inatsisartut

Topcheferne fra Brugseni og Pisiffik, der torsdag meddelte, at naalakkersuisoq for sundhed og infrastruktur Steen Lynge fra Atassut har fejlinformeret, har ret.

Det er Steen Lynge selv, der fredag eftermiddag erkender at have fremlagt forkerte informationer.

Læs: Brugseni og Pisiffik: Steen Lynge misinformerer

Sagen startede med, at medlem af Inatsisartut for Atassut Knud Kristiansen og Gerhardt Petersen stillede et paragraf 37-spørgsmål om mulige fragtstigninger. Steen Lynge skrev i sit svar, at der kun har været en stigning på 10 procent på Royal Arctic Lines fragtpriser de sidste fem år.

Læs: Fragtstigninger ikke vedtaget - endnu

Forkerte tal
Administrerende direktør i Kalaallit Nunaanni Brugseni Susanne Christensen og administrerende direktør i Pisiffik A/S Per Steen Larsen sendte en fælles pressemeddelelse torsdag, hvor de skrev, at Steen Lynge har fremlagt forkerte tal. De to topchefer for butikskæderne sagde, at den reelle stigning har været på 25 procent.

- Den samlede fragtpris består af søfragt, håndtering i afsender- og modtagerhavne, olie- og valutakurstillægget, MRN-gebyret samt investeringsbidraget. Mens fragtraterne består af søfragten og håndtering i afsender- og modtagerhavn. Og det er fragtraterne, som jeg refererede til. Efterfølgende har jeg erfaret, at fragteraterne steg i februar 2011 med 1,5 procent. Denne stigning havde RAL og selvstyret desværre overset, siger Steen Lynge.

Prisstigning eller ej
Han understreger nu, at den samlede stigning har været på 25 procent de sidste fem år.

Kalaallit Nunaanni Brugseni og Pisiffik A/S frygter, at en eventuel prisstigning på fragt vil medføre prisstigninger på varer og byggeriet. De efterlyser dialog om at finde alternative indtjeningsmuligheder for at undgå prisstigninger på fragt.

- Jeg er som politiker opmærksom på, at fragtraterne skal sikre RAL en sund drift. Men Naalakkersuisut vil kun tillade fragtratestigninger, hvis der ikke er andre muligheder. Naalakkersuisut er derfor ved at undersøge, hvilke alternativer der er til fragtratestigninger. Naalakkersuisut har derfor endnu ikke forholdt sig til den anmodede stigning. Fragtratestigningen i 2011 vil indgå i den videre behandling af RAL’s ansøgning, siger Steen Lynge.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER