Starthjælp til anbragte unge skal ensrettes
Kommunerne har forskellig forståelse af, hvordan og hvornår man skal hjælpe anbragte børn og unge videre til voksenlivet. Selvstyret kommer med anbefalinger til arbejdet om, hvornår en ung skal tilbydes det såkaldte efterværn.
En redegørelse, der udkom i medio marts viser, at kommunerne ikke altid har overblik over de børn, der har behov for efterværn efter anbringelse uden for hjemmet.
- Både en fagchef og en afdelingsleder peger på, at der ikke tilbydes efterværn til alle, som har behov for det. Fagchefen peger også på, at nogle unge bliver glemt i systemet, fordi der ikke er det fornødne overblik, lyder det i strategiplanen, som blev udgivet af departementet for sociale anliggender medio marts.
Samtidig viser redegørelsen, at kommuner har forskellig opfattelse af, hvad efterværn kan, og hvornår det bør tilbydes til den unge.
Efterværn skal ifølge lovgivningen tilbydes, hvis kommunen vurderer, at den unge med den rette hjælp vil kunne klare sig selv, når vedkommende fylder 23 år. Hvis det ikke vurderes, at personen vil kunne klare sig selv, skal personen overgå til et voksentilbud, lyder det i strategien. Planen for efterværn skal være klar senest, når den unge fylder 17,5 år.
Anbefaling: fælles forståelse og overblik
Departementet for sociale anliggender kommer i en ”strategiplan for overgangen til voksenlivet for unge som har været anbragt uden for hjemmet” med fire anbefalinger for kommunernes arbejde med efterværn.
De fire anbefalinger er:
- Fælles forståelse for, hvad hensigten med efterværn er
- Overblik og fast procedure
- Tidlig indsats
- Særskilte vejledninger om efterværn
Når kommuner og Selvstyret har samme forståelse for, hvad formålet med efterværn er, så vil hjælpen for unge anbragt uden for hjemmet ensrettes. Samtidig bør kommuner have bedre overblik over, hvornår de unge skal vurderes til, om de kan på efterværn.
Departementet anbefaler også, at der skal være tidlig indsats på området, så unge kan have mere klar fornemmelse for, hvad fremtiden bringer, mens bekymringer om fremtiden mindskes.
Til sidst vurderer departementet, at der skal være vejledninger om efterværn målrettet til sagsbehandlere, døgninstitutioner og plejefamilier, til den unge og til forældremyndighedsindehavere. Disse vejledninger, der skal udarbejdes af socialstyrelsen, skal give relevante informationer af, hvad formålet er med efterværn, og hvilke tilbud efterværn indebærer, som psykologsamtaler, samtaler med kommunen og rådgivning samt støtte til den unge.