Stærkere erhvervsudvikling

Vi skal styrke de private virksomheders muligheder, siger naalakkersuisoq for erhverv og handel Pele Broberg.

- Royal Arctic Lines eneret på fragt internt i landet kan skabe forhindringer for erhvervsudviklingen, mener Pele Broberg.

- Vi skal skabe bedre rammer for at drive privat erhvervsvirksomhed i Grønland. Det siger naalakkersuisoq for erhverv og handel Pele Broberg i en snak omkring status på erhvervsudviklingen i Grønland efter næsten et år i jobbet. Det til skriver avisen Sermitsiaq.

Han understreger, at det handler om at styrke det private erhvervslivs muligheder for at udvikle sig.

Det skal blandt andet ske ved at fokusere på rammestyring i stedet for detailstyring.

- Vi skal styre efter en god erhvervspolitik og lave ændringer for at opnå politiske mål. Vi skal fjerne forhindringer for udviklingen af erhvervsliv og tværtimod skabe muligheder, understreger han.

Hele selskabslovgivningen

- Vi arbejder på at overtage selskabslovgivningen og skal i samarbejde med partierne og erhvervslivet finde ud af, om vi skal have en helt ny selskabslovgivning, der tager udgangspunkt i og passer til den grønlandske virkelighed. Eller om vi skal lave ændringer på de enkelte områder. Det kommer meget an på prioritering af ressourcer og vurdering af konsekvenser for anden lovgivning, siger Pele Broberg.

Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan købe og downloade herunder:

Powered by Labrador CMS