Stadig uvis hvornår Siverth K. Heilmann kommer tilbage

Naalakkersuisoq for natur og miljø, Siverth K. Heilmann (A) blev ramt af ildebefindende den 31. oktober. Han går stadig til undersøgelser på sygehuset i Nuuk

Siverth K. Heilmann venter fortsat på at få en diagnose, hvilket medfører, at det fortsat er uvist, hvornår han kan vende tilbage som naalakkersuisoq.

Det oplyser næstformanden for Atassut, Qulutannguaq Berthelsen, til Sermitsiaq.AG.

- Da partiet havde 40 års jubilæum deltog han ved kaffemik, og man kan mærke, at han er i fremgang, siger partiets næstformand.

Siumut-medlem hofteopereret

Siumuts Hermann Berthelsen har også sygeorlov. Han blev hofteopereret i oktober.

- Jeg kan mærke, at det går fremad. Dog har jeg stadig brug for mere tid til genoptræning, siger han til Sermitsiaq.AG. Før operationen har han døjet med hofteproblemer i 10 år.

Hermann Berthelsen har sygeorlov indtil 31. december.

- Men det kan være, at jeg får brug for lidt længere tid til at komme helt til hægterne. Det kan være, at min sygeorlov skal forlænges i en kortere periode. Vi får se, siger han.

- Det er selvfølgeligt ærgerligt, at jeg ikke kunne deltage ved debatterne i Inatsisartut, men mit helbred er det vigtigste. Mit parti er godt sammensat, hvor jeg har ytret mine meninger, selv om jeg ikke deltager direkte i debatterne i Inatsisartut, lyder det fra Hermann Berthelsen.

Simon Simonsen har besluttet at stoppe som medlem af Naalakkersuisut, efter at have blevet ramt af stress. Han bliver menigt medlem af Inatsisartut.

Powered by Labrador CMS