retssikkerhed
Stadig mange problemer på justitsområdet
Justitsminister Søren Pape Poulsen lover at inddrage Grønland i arbejdet med et løfte justitsområdet
Problemerne er fortsat omfattende: Manglende kommunefogeder, pressede autoriserede forsvarer og kredsretter samt anstalter, hvor resocialisering ikke fungere, er blot nogle af eksemplerne.
Det blev endnu engang understreget ved dagens høring i folketinget
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) anerkendte, at der var en stribe problemer, som der fortsat skulle tages fat på.
Samtidig fastslog han dog, at ikke alle sager kunne løses på samme tid, mn at det kommer til at kræve en prioritering.
Netop den prioritering ville han dog ikke foretage alene fra dansk side, men fastslog at det skulle ske i tæt samarbejde med Naalakkersuisut.
Dette samarbejde er allerede i gang. Naalakkersuisoq for sociale anliggender og justitsvæsen Sara Olsvig (IA) fastslog, at hun allerede har haft drøftelser med Søren Pape Poulsen (K).
Hun har fået nedsat en arbejdsgruppe, der netop skal prioritere de grønlandske ønsker til justitsområdet.
Søren Pape Poulsen (K) fastslog flere gange, at målet er, at området skal løftes op på dansk niveau.
Men samtidig gjorde høringen det mere end klart, at der er særdeles lang vej igen.