Annonce
Tasiilaq
Stadig aktivitet før piteraq i Tasiilaq
Der er risiko for piteraq i Tasiilaq, men vindstødende er ikke så kraftige endnu. Der er ifølge DMI udsigt til storm eller orkan i byen i aften
Politiet i Tasiilaq oplyser, at der stadig er trafik og aktivitet i byen her til mandag formiddag, og vindstødende er på omkring 15-20 meter per sekund med god sigtbarhed.
Annonce
Læs også: Piteraq lukker Tasiilaq
Indstiller ikke kørsel
- På nuværende tidspunkt vil vi ikke indstille og fraråde kørsel og trafik, fortæller Mathæus Larsen, sektionleder i Tasiilaq hos politiet.
Han oplyser, at skolen og daginstitutionerne samt kommunen har lukket. Men butikkerne holder stadig åben.
Risiko for piteraq
Ifølge DMI er der risiko for piteraq med hård vind til hård kuling fra nordvest med vindstød op til storm eller måske orkan, og der er risiko for snefygning. Vinden ventes at langsomt aftage i løbet af natten.