Stående ovationer ved afgangsforestilling

Der var fuldt hus, da eleverne hos Nunatta Isiginnaartitsinermik Ilinniarfia viste deres afgangsforestilling

Aviaaja Petersen, Arnaq Petersen, Nukakkuluk Kreutzmann og Miki Petrussen fejrede deres dimmission med et brag af en afgangsforestilling

Fire nye skuespillere er nu parat til for alvor at træde op på de skrå brædder.

Allerede fredag viste Aviaaja Petersen, Arnaq Petersen, Nukakkuluk Kreutzmann og Miki Petrussen deres evner i afgangsforestillingen Aasarisseruttoraa…, der er en ny fortolkning af Shakespeares ‘En Skærsommernatsdrøm’.

Og med den forestilling lykkedes det ikke blot af få fuldt hus, publikum reagerede også med ståene ovationer efter tryllerierne og elskovsforviklingerne i sommernatten.

Det er første gang den klassiske komedie bliver spillet på grønlandsk, og det er Makka Kleist, der hat stået for den originale oversættelse.

Opsætningen er et samarbejde mellem Teaterskolen og Grønlands Nationalteater.

- Fire unge elskere og en gruppe af seks amatørskuespillere bliver manipuleret af naturens ånder, lyder beskrivelsen fra Nunatta Isiginnaartitsinermik Ilinniarfia.

- De gældende magter har kontrol, men hvem er det? - og hvor er kærligheden og lysten? - hvor er dyret og tryllekunstneren i os alle? Legesyge og magi er i overflod, mens vi bevæger os fra fortvivlelse og forvirring til forløsning. Alt sammen i en verden hvor ånderne er på arbejde med at fremkalde kaos gennem drøm, fantasi - tilsigtet eller ved et uheld?

Afgangsforestillingen var samtidig dimmission for de fire skuespilelever.

Powered by Labrador CMS