SQAPK bekymret for rejebestanden i Diskobugten

De kystnære fiskeres organisation SQAPK mener, at brugen af dobbelttrawl i rejefiskeriet i Diskobugten ødelægger bestanden. Mens hans påstand bakkes op af et rederi fra Ilulissat, maner biolog fra Grønlands Naturinstitut til ro

De fleste af de fartøjer, der fisker efter rejer i Diskobugten lægger til kaj i Ilulissat, der er en af Grønlands travleste havne.

Rejebestanden i Diskobugten har lidt stor skade, siden man i 2002 muliggjorde, at rejefiskeriet bliver udført af større trawlere, der bruger dobbelt trawl, der fanger en del mere i forhold til de mindre kystnære fartøjer, der bruger enkelt trawl. Det siger Erik Lange, der er direktør for de kystnære fiskeres organisation, SQAPK. Han mener derfor, at det er nødvendigt, at man stopper for fiskeri efter rejer med dobbelttrawl for at beskytte reje- og hellefiskebestanden i Diskobugten.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Det skal kun være tilladt at fiske med mindre trawlere, der kun bruger enkelt trawl, siger han.

- Jeg er sikker på, at man på denne måde kan sikre, at rejekvoterne for det kystnære fiskeri kan øges i fremtiden, da man ved brug af et trawl kan fiske på en forsvarlig måde og tager hensyn til reje- og hellefiskebestanden, siger han.

Ingen grund til panik

AnnDorte Burmeister, der er biolog i Grønlands Naturinstitut oplyser, at det primært er to trawlere, der nu anvender dobbelttrawl i Diskobugten og ifølge oplysninger fra trawlernes logbøger har i alt 13 fartøjer prøvet at anvende dobbelttrawl siden 2002.

- Biomassen af rejer i Diskobugten har varieret siden 1988. I 2018 udgjorde biomassen 90 procent af gennemsnittet for de sidste 10 år. Derfor vurderer Grønlands Naturinstitut, at bestanden udnyttes på et bæredygtigt niveau i Diskobugten, siger AnnDorte Burmeister.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq – få adgang til avisen herunder:

Powered by Labrador CMS