Nordgrønland

Sprut hærger bygd

Massiv druk i Savissivik har ført til underskriftindsamling med krav om lukning af ølsalg. Nu vil kommunalbestyrelsen gennemføre en folkeafstemning i bygden

Massiv druk i bygden Savissivik har ført til underskriftindsamling med krav om lukning af ølsalg

Savissivik syd for Qaanaaq med 60- 70 indbyggere er delt i to uforsonelige lejre: Modstandere af ølsalg og tilhængere af et fortsat salg.

Men den ene gruppe har mere medhold end den anden. En underskriftindsamling har vist et flertal for lukning af ølsalg.

Til gengæld mener modstanderne, at det er en storm i et glas vand.

Læs: 130 døde af druk på 10 år

Afstemning
Nu skal der afholdes afstemning i nærmeste fremtid for at få afgjort stridsspørgsmålet.

Det er kommunefoged i Savissivik Gabriel Halsøe, der har taget initiativ til underskriftindsamlingen, der blev gennemført i starten af efteråret.

Ikke færre end 25 ud af 42 stemmeberettigede stemte for lukning af ølsalg i Savissivik, hvor der i forvejen kun må sælges drikkevarer med højst 15 procent alkohol.

Utrygge børn
- Det er et problem, fordi brugere af alkohol ofte drikke på samme tid. Det kan mærkes i hele bygden. Det kan være ubehageligt at handle i butikken, når der er berusede mennesker i nærheden, og børn bliver utrygge ved at være, ude når der er druk udenfor, fortæller Gabriel Halsøe.

Tørsten synes usædvanlig stor. Der har indtil for nylig været udsolgt af øl i Pilersuisoqs butik, som nu har fået fyldt lageret op igen med bryggerivarer.

Læs hele artiklen i ugens AG, som du også kan købe her:

Powered by Labrador CMS