Sprog: Vi bliver nødt til at finde sammen
- Jeg står sprogligt med det ene ben i hver lejr og bliver mere og mere frustreret over, at grøften bliver dybere mellem de to verdener. Respekter hinanden, siger Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen, der deltog i Future Greenland
Muligheden for at tage det sidste ord, da årets ’Future Greenland’-konference i Nuuk torsdag satte punktum for to dages debat og oplæg om fremtidens Grønland i Katuaq, var for stor en mundfuld for Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen, der blandt andet er bestyrelsesmedlem i Mediehuset Sermitsiaq.AG.
I stedet udtrykte hun sine tanker om de udfordringer, Grønland står over for på sin Facebook-profil.
- Vi lever i et parallelt samfund. Vi har forskellige paradigmer (opfattelse af virkeligheden), og det er nok den allerstørste udfordring, vi står over for. Med parallel mener jeg:
- Vi lever i den virkelighed, hvor dansk er hovedsproget i en stor del af samfundet, som vi også hørte under konferencen. Så er der det samfund, hvor grønlandsk er hovedsproget, som vi ser uden for konferencen.
- Disse to parallelle samfund har svært ved at finde sammen. Det, at vi ikke taler hinanden sprog, er en forhindring på mange måder. Jeg kan begge sprog, ikke lige godt, men nok til at jeg ved, at forståelsesrammen tager udgangspunkt i to virkeligheder, skriver Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen.
- Men jeg bliver mere og mere frustreret over, at grøften bliver dybere mellem de to verdener. Det ser vi også gennem den livlige debat i medierne. Jeg vil sige, at der kører en værdidebat for øjnene af os lige nu. Samtidig efterlyser mange og især erhvervslivet en værdidebat, også på Facebook, men med en svingende succes.
Dem og os
Hun påpeger, at værdidebatten allerede i sit udgangspunkt er et tegn på parallelsamfund, fordi det handler om 'os og dem':
- De, som ikke kan grønlandsk, og de, som ikke kan dansk. Vores paradigmer er så langt fra hinanden, at jeg nogle gange fanger mig selv i at tænke, at dette er en umuligt opgave at løfte. Hvordan får vi disse to samfund til at finde hinanden. Det er 'dem og os'-tankegangen, der fylder som aldrig før. 'Nuuk kontra kysten'. Danskere kontra grønlændere. Enkeltsprogede borgere i et land, som i den grad har brug for hinanden for at løfte udviklingen, skriver Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen, der mener, at udkommet af Future Greenland-konferencen er, at vi er nødt til at finde sammen.
Læs alle Sermitsiaq.AGs artikler om Future Greenland her
Borgerinddragelse en stor udfordring
For, understreger Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen, udvikling er at inkludere istedet for at ekskludere. Men det kræver respekt, skriver hun.
- Det gælder begge veje - begge samfund. De grøfter, vi graver i disse år, bliver dybere, nok mest fordi uligheden i samfundet føles og er så stor.
- Future Greenlands hovedkonklusion var da også en erkendelse af, at borgerinddragelse nok er den allerstørste udfordring i de kommende år. Men sproget og manglende forståelse for hinanden forskellige værdier gør, at det bliver en sværere opgave end som så.
- Det er mig magtpåliggende at sige, at der kræves respekt for hinandens 'opfattelser af verdenen' og ved en dialog, for jeg er sikker på, vi alle sammen ønsker, at samfundet bliver godt rustet til at møde den fælles udfordring, nemlig den globale verden.
- Forstår I hvad jeg mener? Eller er jeg fuldstændig forkert på den? spørger Inga Dóra Gudmundsdóttir Markussen.
Hvad mener du? Deltag i debatten herunder.
Læs alle Sermitsiaq.AGs artikler om Future Greenland her