Spritbilist stoppet efter anmeldelse om hasarderet kørsel
Natten til tirsdag blev en mandlig bilist stoppet i Nuuk efter en anmeldelse.

Kl. 01.01 i nat fik politiet en anmeldelse fra en borger i Nuuk.
Borgeren havde set en bilist køre hasarderet i byen, og politiet sendte derfor en patrulje afsted.
Vagtchef Jørgen Madsen fortæller, at patruljen fik bragt bilisten til standsning, og det viste sig, at den mandlige fører var påvirket af spiritus.
- Han blæste alkometeret op over det tilladte, fortæller vagtchefen.
Bilisten blev stoppet i området ved Eqalualingguit, og en blodprøve skal afgøre den endelige promille, som manden havde.