Arctic Winter Games

Tittu fløj sig til guldmedalje

Herrernes airplane-konkurrence var på programmet i Arctic Sports ved de arktiske lege torsdag - og det blev til to medaljer for Grønland

23-årig Tittu Wille vandt guld i 'airplane'-konkurrencen ved Arctic Winter Games
Offentliggjort

Airplane.

Det er den disciplin i Arctic Sports, hvor alle muskelmasserne kommer i spil, og som kun bliver udøvet af herre-seniorer ved Arctic Winter Games.

I den specielle disciplin imiterer deltagerne et fly, og det gælder om at udholde smerte i lang tid som muligt.

Læs: Medaljeregn til Grønland

Grønlandsk guld
Reglerne er blevet ændret ved dette Arctic Winter Games i disciplinen. For nu bliver der målt i sekunder i stedet for i længdemål.

I disciplinen blev Tittu Wille den store vinder. Han holdt ud i 44 sekunder og 03 hundrededele. Den forsvarende mester, Denis Longortov fra Rusland fik sølvmedalje, mens Bent Jakobsen fik en flot bronzemedalje.

Læs: Den første grønlandske guldmedalje er hjemme

Det er sidste spilledag fredag ved Arctic Winter Games. Arctic Sports-udøverne skal kæmpe i 'one foot high kick' samt 'knuckle hop', og det sker i Nussuup Atuarfia.

Powered by Labrador CMS