Tele-Post hovedsponsor for AWG 2016
Arctic Winter Games 2016 bliver det største arrangement i Grønlands historie af sin slags
Omkring 1.700 idrætsfolk fordelt på 14 sportsgrene, kulturfolk, officielle arrangører og ikke mindst cirka 1.500 frivillige medarbejdere vil være involveret, når Grønland bliver været for Arctic Winter Games 2016.
AWG, Artic Winter Games 2016, skal være et projekt, hvor befolkningen går sammen i et fællesskab og viser Grønlands ansigt udadtil i en hyldest til unge mennesker, sport, kultur, frivillighed, ikke kun under legene men også i eftertiden. For at legene skal lykkes er det helt centralt med et stærkt samarbejde med erhvervslivet, som får mulighed at promovere sig. I det hele taget bliver der i projektet brug for at alle gør det, de er bedst til.
Tele-Post var også hovedsponsor under legene i 2002, hvor Grønland havde et delt værtsskab med Iqaluit, Nunavut.
- En sponsoraftale med AWG 2016 falder naturligt for Tele-Post, som ser projektet som en investering i det grønlandske samfund og ikke mindst ungdommen. Under legene vil der være kompetenceopbygning på alle niveauer, og det kommer ikke mindst virksomhederne i Grønland til gode. Det er en unik mulighed for Grønland til at brande sig selv og løfte i fællesskab, siger administrerende direktør, Michael Binzer, Tele-Post.
Også General Manager fra AWG 2016, Maliina Abelsen, glæder sig over den indgåede sponsoraftale:
- Det er meget glædeligt, at en så stor og landsdækkende virksomhed ønsker at støtte op om arrangementet. Der bliver brug for at alle gør det, de er bedst til i projektet. Og her viser Tele-Post, at virksomheden er klar til at tage ansvar og understøtte hele kommunikationsdelen under legene.
Aftalen trådte i kraft 1. november, 2013 og løber frem til AWG 2016 slutter i marts, 2016