Sondre Slettemark i top 10 i EM
Sondre Slettemark tager 8. plads ved de åbne europæiske mesterskaber - 30 sekunder fra guldet.
Sondre Slettemark.
Foto: Grønlnds Biathlon Forbund
Det var lige ved og næsten for Sondre Slettemark til EM i biathlon i Tyskland lørdag den 25. januar.
Én forbier i hver skydpost blev grunden til, at Sondre Slettemark vig længere og længere væk fra guldet på sprintdistancen 10 km med to skudposter til EM for juniorer i Tyskland.
Det skriver Grønlands Biathlon Forbund i en pressemeddelelse.
- Det var jo tæt på det helt store. Så selv om jeg er tilfreds med løbet, så er det jo også lidt ærgerligt at være så tæt på. Jeg synes, jeg løste løbet godt, selv om jeg ikke syntes jeg fik udnyttet det terræn hvor jeg er bedst, da løjpen var meget løs. Som en af de lidt større og tungere løbere er det bedre for mig med faste, gode løjper end 5 grader og slush, siger Sondre Slettemark om løbet.
Tung sne udfordrer
Sondre Slettemark startede forsigtigt distancen på 10 kilometer og var på 55. plads efter 1,5 kilometer.
Men langsom kunne skiløberen arbejde sig op på listen og blev den 7. hurtigste skiløber ved anden omgang. Farten tog til helt til sidst, hvor han formåede at være den hurtigste løber blandt 130 deltagende fra i alt 36 nationer i de sidste 3,3 km af distancen.
Tung of våd sne i løjperne samt de to forbier ved skudposterne giver dog en resultat som nummer 8 i EM i Tyskland:
- Alt i alt vil jeg sige ”godkendt” løb. Det er virkeligt motiverende at være så tæt på de bedste løbere fra de store nationer, for jeg kan jo se at jeg med et perfekt løb faktisk er kapabel til at tage medalje og enda guld til EM, siger Sondre Slettemark.