håndbold
SAK og GSS vandt guld i børnecup
U-12 mesterskaberne, Brugseni Børne Cup 2016, blev færdigspillet søndag med bronze- og guldkampe for piger og drenge
Der blev spillet finale ved børnenes håndbold-cup søndag.
Alle kampe blev spillet i multihallen Inussivik i Nuuk.
Hos pigerne spillede GSS fra Nuuk og Aqigssiaq fra Maniitsoq om bronzemedaljerne. GSS startede bedst og førte da også med 6-4 da de gik til pausen. Efter halvlegen vendte billedet, især på godt spil fra Najaaja Lyberth Olsen fra Aqigssiaq hvor hun scorede 5 af Aqigssiaq´s 11 mål i 2. halvleg.
Derfor kunne Aqigssiaq smykke sig med bronzemedaljer efter kampen, da de vandt med 15-14. Najaaja Lyberth Olsen blev kampens topscorer med 7 mål. Hos GSS scorede Emma Thomsen og Sara Telling hver 6 mål.
Se billeder: Tæt finaleopgør ved U-12 Brugseni Børne Cup 2016
SAK fik bronze
Drengenes bronzekamp stod mellem SAK og NÛK. Her startede SAK bedst og kom hurtigt foran som NÛK havde svært ved at hente igen. SAK gik til pausen med en føring på 5-1. SAK startede også bedst i 2. halvleg og vandt også bronzekampen med 12-4.
Her blev Malik Jensen, SAK kampens topscorer med 6 mål. Hos NÛK scorede Kelvin Berthelsen og Inunnguaq L. Olsen hver 2 mål.
Suværene SAK hos piger
Der var til pigernes finale set frem til en spændende kamp, da deres indbyrdes kamp endte med en 1 måls sejr til SAK. Men pigerne fra Sisimiut ville det anderledes lige fra kampens start, hvor de var aggressive og bevægelige i deres forsvar og virkede sikre i deres afslutninger.
Derfor vandt SAK dog også 1. halvleg med 6-0. Tendensen fortsatte efter pausen, således at SAK blev Brugseni Børne Cup 2016 mestre med 12-2. Kampen topscorer blev Ivaana O. Rasmussen med 6 mål, og hos NÛK scorede Asii Kleist Berthelsen og Nanna C. Frederiksen hver 1 mål.
Hæsblæsende afslutning
Drengenes finale blev lige så spændende som forventet. Nagdlúnguaq fra Ilulissat startede bedst over GSS, men begge hold startede lige nervøst. Nagdlúnguaq kom bedst ud af 1. halvleg med en føring på 5-4.
Efter pausen startede GSS bedst og kom foran med flere mål, hvor så Nagdlúnguaq fik kæmpet sig tilbage til kampen. En meget hæsblæsende afslutning endte dog med en sejr til GSS på 11-10. Hos GSS scorede Harry Hegelund og Ujarneq Tobiassen hver 3 mål. Det samme gjorde Bernhard Sandgreen og Milo Mathiesen fra Nagdlúnguaq, med 3 mål.
Efter bronzekampene og før finalerne spillede NÛK og GSS U-8 opvisningskamp, som endte retfærdigvis 3-3 til alles begejstring.
Næste børnecup bliver i weekenden 13-15. maj for U-10 piger og drenge, også i Inussivik.
Pigernes placering:
- Nr. 4: GSS, Nuuk
- Nr. 3 og bronze: Aqigssiaq, Maniitsoq
- Nr. 2 og sølv: NÛK, Nuuk
- Nr. 1 og guld: SAK, Sisimiut
Drengenes placeringer:
- Nr. 5: S.68, Sisimiut
- Nr. 4: NÛK, Nuuk
- Nr. 3 og bronze: SAK, Sisimiut
- Nr. 2 og sølv: Nagdlúnguaq, Ilulissat
- Nr. 1 og guld: GSS, Nuuk