Qulutak Møller vil vinde Arctic Circle Race: Klar til at udfordre Martin Møller
Sisimiuts egen skistjerne Qulutak Møller har et klart mål i Arctic Circle Race 2025. Med viljestyrke vil han i år gøre alt for at besejre Martin Møller.
Qulutak Møller har et klart mål i år. At vinde over Martin Møller.Foto: Aqqalu Augustussen
Qulutak Møller står klar til at tage sine ski på med et klart mål: Han vil vinde Arctic Circle Race 2025.
Annonce
Med mange timers hård træning og en kæmpe vilje er han fast besluttet på at udfordre den forsvarende mester, Martin Møller, og tage sejren hjem til Sisimiut.
- Jeg har trænet godt og har fået en masse erfaring, så jeg har gode forventninger til Arctic Circle Race 2025. Sidste år sluttede jeg som nummer fem i min klasse, selvom det kunne have været bedre.
- På førstedagen mistede jeg mange minutter på grund af en dårlig start, men jeg har skrevet fejlene ned til min notesbog til senere. På andendagen kom jeg i mål blandt de tre bedste og på sidstedagen kom jeg i mål som nummer to sammen med vinderen Martin Møller, siger den 34-årige Qulutak Møller.
Qulutak Møller bag Martin Møller på vej til mål.Foto: Arctic Circle Race 2024 / Aqqalu Augustussen
Lærte af sine fejl – nu er han klar
Arctic Circle Race er kendt som et af verdens hårdeste langrendsløb, men det har ikke afskrækket Qulutak.
Sidste år tabte han vigtige minutter på førstedagen pga. en dårlig start, men han kom stærkt igen og sluttede blandt de tre bedste på andendagen. På sidstedagen kom han i mål som nummer to – side om side med den forsvarende vinder, Martin Møller.
- Det gav mig håb. På den sidste dag, da jeg gik med den hurtigste og den tidobbelte vinder, følte jeg en masse støtte fra løberne og vandforsyningen undervejs, og det gav mig mere selvtillid. Det har styrket mig meget og har opmuntret mig til at træne hårdt i år, siger Qulutak Møller til Sermitsiaq.
Qulutak Møller og Martin Møller i vandforsyningen undervejs.Foto: Arctic Circle Race 2024 / Aqqalu Augustussen
Fra begynder til topkonkurrent
Qulutak Møller købte sine første ski i 2019 med et enkelt mål: at deltage i Arctic Circle Race.
Siden da er han gået fra at være nybegynder til en af de skarpeste konkurrenter i løbet. Han har brugt de seneste år på at opbygge den styrke og udholdenhed, der kræves for at vinde.
- Jeg har aldrig følt mig så stærk før. Jeg vil ikke lægge skjul på over for Martin Møller, at jeg under sommerens træningssamling sagde, at jeg gerne ville vinde Arctic Circle Race i 2025.
Spørgsmålet er nu, om 2025 bliver året, hvor Qulutak Møller bliver vinderen og slår den ti-dobbelte vinder Martin Møller.
- Hvis jeg kan undgå sygdom og skader, tror jeg på, at jeg kan konkurrere om sejren, afslutter han.