MANGLENDE TV-DÆKNING AF DAMEMESTERSKABER
Planlægning og få deltagere gav udfordringer
Den erfarne grønlandske fodboldspiller Arnaq Bourup Egede har kritiseret blandt andet den manglende ligestilling i dækningen af kvindernes mesterskaber sammenlignet med herrernes, særligt når det kommer til direkte udsendelser. Kritikken går på, at kvindernes mesterskaber ikke får samme opmærksomhed som mændenes. KNR svarer nu på kritikken.
- Herremesterskaberne blev flyttet en uge før i 2024, og det var sikkert, at der vil blive afholdt mesterskaber. Da dame- og herremesterskaberne ligger så tæt på hinanden, var det nødvendigt at sende mere udstyr og personale op til Qeqertarsuaq. Vi oplyste derfor KAK, at det ikke var en mulighed at sende damemesterskaberne direkte på TV, forklarer Mathias Davidsen.
Foto: KNR
Når man tænder for TV’et, ser man herremesterskaber i fodbold og futsal– og altså ikke damemesterskaber.
KNR forklarer nu hvorfor.
Ifølge KNR skyldes situationen primært udfordringer med Grønlands Boldunions, KAK's, planlægning og kommunikation. KNR oplyser, at der oprindeligt var afsat både budget og personale til dækningen af kvindernes udendørs mesterskaber i fodbold i 2024.
Få kvindetilmeldinger
På trods af budget og personale opstod der usikkerhed omkring kvindemesterskabernes afholdelse. Ifølge TV-chef i KNR, Mathias Davidsen, blev der oplyst af boldunionen, at der muligvis ikke ville være nok deltagende hold til at det officielle damemesterskaber kunne finde sted.
Herremesterskaberne blev også flyttet til en uge før i 2024, og det gjorde logistisk og økonomisk vanskeligt for KNR at sikre direkte dækning af begge arrangementer, da udsendelser af den kaliber kræver at sende flere udstyr og personale op til Qeqertarsuaq, hvor mesterskaberne skulle afholdes.
- Herremesterskaberne blev flyttet en uge før i 2024, og det var sikkert, at der vil blive afholdt mesterskaber. Da dame- og herremesterskaberne ligger så tæt på hinanden, var det nødvendigt at sende mere udstyr og personale op til Qeqertarsuaq. Vi oplyste derfor KAK, at det ikke var en mulighed at sende damemesterskaberne direkte på TV, forklarer Mathias Davidsen.
Da tilmeldingsfristen for 2025-turneringen udløb den 25. oktober, var der kun tre hold, der tilmeldte sig til kvindernes udendørs mesterskaber. Mesterskabet er ikke længere er en officiel mesterskab, da den kræver mindst fire hold for at blive officiel. Derfor kan KNR ikke sende direkte på TV.
KNR ønsker bedre koordinering
Samme skæbne led kvindernes Futsal-mesterskaber. Damemesterskaberne landede nemlig på samme tidspunkt som GM i Artic Sports, hvor KNR måtte prioritere de arktiske sportsgrene frem for futsal.
For fremtidige arrangementer opfordrer KNR til bedre kommunikation mellem de nationale forbund og GIF, så ændringer meldes ud i god tid. KNR ser gerne, at kvinde- og herremesterskaber i højere grad koordineres, så overlap undgås og medieopmærksomheden mellem kvinder og mænd bliver mere balanceret.