Orla Isaksen Mølgaard skal løbe 3.500 km i maj
Orla Isaksen Mølgaard en erfaren ultraløber fra Qeqertarsuaq. Han har sat sig for at gennemføre en ekstrem fysisk og mental udfordring: at løbe 3.500 km i løbet af maj måned. Det betyder, at han skal løbe 113 km hver eneste dag.
Orla Isaksen Mølgaard løber hele 600 kilometer i maj 2020.
Foto: Kim Rosing Photography
I vores land, gør vi maj sund. Men Orla Isaksen Mølgaard vil gøre maj ekstrem.
Han vil nemlig gennemføre sit ekstreme løb i Nuuk, hvor man vil kunne se ham løbe rundt i byens gader i hele maj måned.
Orla Isaksen Mølgaard, en erfaren ultraløber fra Qeqertarsuaq, har sat sig for at gennemføre en ekstrem fysisk og mental udfordring: at løbe 3.500 km i løbet af maj måned.
Det betyder, at han skal løbe 113 km hver eneste dag i majmåned.
Den 31-årige atlet har tidligere løbet 600 km i maj 2020 og 1.000 km i maj 2021 samt gennemført en Ironman i august 2022. Derudover har han deltaget i adskillige maratonløb. Men denne gang vil han teste sin udholdenhed til det yderste.
- Jeg vil se, hvor grænsen går, siger han til Sermitsiaq.
Sermitsiaq har talt med Orla Isaksen Mølgaard om hans vilde projekt.
- Det er svært at svare på, hvorfor jeg gør det. Men jeg har et mål, jeg gerne vil opnå. Jeg vil gerne se, hvor grænsen går. Jeg har tidligere løbet 1.000 km på en måned, så jeg spurgte mig selv: Er 2.000 nok? Jeg vidste, at jeg kunne løbe 100 km om dagen, så jeg besluttede mig for 3.500 km, fortæller han.
Han elsker at presse sin psyke og krop til det yderste, og vil gerne teste sin mentale og fysiske styrke som aldrig før.
Støtte fra lokale virksomheder
For at realisere sit projekt søger han sponsorer og samarbejdspartnere til at dokumentere udfordringen.
Flere lokale virksomheder har allerede vist deres støtte og interesse. IttuNET har sponsoreret sportstøj, mens FitnessGL bidrager med økonomisk støtte. Han har også sendt ansøgninger til andre virksomheder i håb om flere sponsorater.
Mentor fra verdenseliten
For at optimere sin forberedelse har Orla Isaksen Mølgaard haft flere samtaler med den canadiske ultraløber og verdensrekordholder Dave Proctor. Dave Proctor har tidligere løbet 7.200 km på 67 dage tværs over Canada. Orla har fundet stor inspiration i Dave Proctors bog og ser ham som sin mentor på rejsen mod det ekstreme mål.