Ny DM-titel til Grønland i Slopestyle

Hans-Jakob Brandt Olsen vandt for tredje år i træk danmarksmesterskabet, som blev afviklet i Tignes i Frankrig

Hans-Jakob Brandt Olsen i gang med et af de svære tricks i DM-finalen i Slopestyle. Foto: Privat
Offentliggjort

Det blev en god dag for de tre grønlandske freestyle-skiløbere ved de danske mesterskaber i Slopestyle i Tignes i Frankrig.

De tre deltagere Hans-Jakob Brandt Olsen, Malik Berthelsen og Emil Brandt Olsen klarede sig rigtigt godt.

Konkurrencen begyndte med to timers træning før kvalifikationen til finalerne i Slopestyle. Træningen var fri inden kvalifikationen startede. Da det så endelig gik løs, havde de tre grønlandske riders tre runs, hvor det gik ud på at score så mange point som muligt. De otte bedste gik i finalen.

Hans-Jakob Brandt Olsen og Malik Berthelsen kvalificerede sig til finalen sammen med seks danske riders.

Hans-Jakob Brandt Olsen vandt en suveræn sikker sejr. Hans tricks er i en klasse for sig selv. Det er første gang, at en løber vinder DM-titlen tre år i træk.

Malik Berthelsen sluttede på en fornem femteplads.

- Jeg er tilfreds med min femteplads. Det var min målsætning før sæsonen, og den blev opnået, og så endda i mit første DM, siger Malik Berthelsen.

Powered by Labrador CMS