Arctic Winter Games

Næsten alle badmintonspillere klar til semifinale

De grønlandske badminton-spillere har gjort det godt indtil videre i Arctic Winter Games

Syv ud af de otte grønlandske deltagere i badminton er klar til at spille om medaljerne i singe
Offentliggjort

Mandag blev der spillet singler i badminton ved Arctic Winter Games.

De otte grønlandske spillere har gjort det fortrinligt i de indledne kampe, og syv af spillerne er klar til semifinalerne, der spilles på torsdag.

Klar til semifinalerne
Favoritten til at vinde single-turneringen for juniorerne, Nuka Mark Nielsen, fik ikke meget modtand i mandagens kampe. Han vandt sine tre kampe i to sæt. Han møder Sappa Johnny Cookie fra Nunavut i semifinalen.

I samme aldersklasse for drenge er Toke Ketwa-Driefer fra Grønland også klar til semifinalen, han møder Simon Jean fra Alberta North.

Læs: Badmintonspillerne vil leve op til favoritværdigheden

Hos juniorerne hos piger er Cecilia Josefsen er således klar til semifinalen, og det gælder også for Milka Brønlund. Den førstnævnte møder Eilish Quan, mens Milka Brønlund møder Mina Anna Opik i den anden semifinale.

Dermed er der stadig chancer for ren grønlandske finaler.

Næsten alle
I de yngre klasser, er Angutivik Berthelsen også klar til semifinalen for drenge. Her møder han Aaron Quan fra Alberta North, der sendte Victor Langholz, fra Grønland, ud i kvartfinalen.

I de yngre piger har Pilunnguaq Hegelund og Miinannguaq Søholm Petersen gjort det fejlfrit indtil videre. Begge er klar til semifinalerne på torsdag.

Tirsdag og onsdag gælder det double samt mixed-double i badminton-turneringen i Arctic Winter Games. Alle kampe bliver spillet i multihallen Inussivik.

Powered by Labrador CMS