Ilulissat

Multiarena-drøm tæt på vigtig beslutning

Bestyrelsen bag den private Multiarena-projekt i den nordgrønlandske by skal tage en stor beslutning om kort tid.

Ny daginstitution i Ilulissat
Der er stadig gang i projektet om bygning af multiarena i Ilulissat
Kilde: Qaasuitsup Kommunia
Der er stadig gang i projektet om bygning af multiarena i Ilulissat Qaasuitsup kommuniaKilde: Qaasuitsup Kommunia Der er stadig gang i projektet om bygning af multiarena i Ilulissat Qaasuitsup kommuniaKilde: Qaasuitsup Kommunia Der er stadig gang i projektet om bygning af multiarena i Ilulissat Qaasuitsup kommuniaKilde: Qaasuitsup Kommunia
Offentliggjort

I en årrække er der blevet drømt om at bygge en overdækket Fifa-godkendt fodboldbane i Ilulissat.

Tanken om at bygge multiarenaen er der stadig, men der langt vej endnu for at realisere drømmen.

Bygningen af multiarenaen er blevet vurderet til at koste 140 millioner kroner, hvor Qaasuitsup Kommunia er villig til at betale 10 millioner kroner til projektet, mens den danske fond, Lokale og Anlægsfonden, ligeledes er klar til at betale 10 millioner kroner.

Mærsk Møller Fonden
Det næste mål for bestyrelsen bag projektet er at finde en fond, der er villig til at betale det resterende beløb.

- Vi har ventet på Mærsk Møller Fonden, der tidligere har været klar til at betale for hele projektet, men de støttede også svømmehallen i Sisimiut. Fordi Mærsk Møller Fonden har finansieret svømmehallen i Sisimiut, er det ikke muligt for os at få støtte fra fonden i år, oplyser bestyrelsesformanden bag projektet i Ilulissat, Niels Davidsen, til Sermitsiaq.AG.

Bestyrelsen er sidenhen blevet rådgivet af Lokale Anlægsfonden, at bygningen af multiarenaen kan reduceres til 80 millioner kroner og dermed vil projektet være mere realistisk, og at fodboldbanen skal være en 9-mandsbane, og ikke en Fifa-godkendt 11-mandsbane.

- Men spørgsmålet er, om vi skal vente på andre fonde, der vil støtte med 40 til 60 millioner kroner. Mærsk Møller Fonden har fået vores ansøgning til næste år, og det andet alternativ er at finde en anden fond, der vil være villig til at bidrage til projektet, siger Niels Davidsen.

Stor beslutning
Men hvis det ikke kan lykkedes at finde andre fonde, så vil bestyrelsen overveje at bygge multiarenaen for 20 millioner kroner.

- På den måde vil vi sikre, at der bliver bygget en multiarena i byen, fremfor at der overhovedet ikke bliver bygget noget, fordi kommunen og Anlægsfonden ikke kan blive ved med at vente. Derfor skal bestyrelsen tage en alvorlig beslutning, om vi skal vente på andre fonde eller bygge multihallen med de midler, som vi har i hånden, fremhæver Niels Davidsen.

Han oplyser, at bestyrelsen træffer beslutningen, inden året er omme.

- Jeg vil anbefale til bestyrelsen, at vi bygger multiarenaen for 20 millioner kroner, så vi sikrer en overdækket fodboldbane i byen, lyder det fra Niels Davidsen.

Powered by Labrador CMS