Mike Keen fortsætter sin kajakroning fra Upernavik mod Qaanaaq

Mike Keen, en engelsk kok, eventyrer og kajakroer, fortsætter i dag sin lange rejse fra Upernavik mod Qaanaaq. Han påbegyndte sin tur den 26. april sidste år, hvor han planlagde at ro kajak fra Qaqortoq til Qaanaaq over tre måneder. På grund af for meget is måtte han dog afslutte sin tur i Upernavik sidste år i midten af juli. I dag fortsætter han sin rejse, og retter nu kurs mod Qaanaaq.

Mike Keen i havnen i Upernavik for at gøre sig klar til turen til Qaanaaq. Han tog afsted fredag den 26. juli ved klokken 13.00
Offentliggjort

Nu er han tilbage og er fast besluttet på at fuldføre sin tur, han startede sidste år.

Sidste års tur skulle have været 3.000 kilometer lang. Han ville ro hele vejen fra Qaqortoq i syd til Qaanaaq i nord, men havis i Nordgrønland satte en stopper for fuldførelsen af hans ambitiøse mission i kajak. 

Han tilbagelagde 2.200 kilometer på 76 dage sidste år.

Nu fortsætter Mike Keen, engelsk kok, eventyrer og kajakroer, sit grønlandske eventyr, hvor han fortsætter hvor han slap. Nemlig fra Upernavik mod Qaanaaq. Han har i dag sat sig i sin kajak igen, og skal ro fra Upernavik, for at ro de 850 kilometer mod Qaanaaq.

- Sidste gang nåede jeg til Upernavik, men kunne ikke fortsætte til Qaanaaq på grund af for solid is, fortæller Mike Keen til Sermitsiaq.

- Nu skal jeg fortsætte.

Fem ugers rejse

Mike Keen skal ro kajak i 850 kilometer og håber at nå Qaanaaq om fem uger, afhængigt af vejret. På sin rejse planlægger han udelukkende at spise grønlandsk mad. 

Da der i de seneste uger er øget synlighed af isbjørne i området, har han besluttet sig for at opbevare sin mad i kajakken i stedet for i telt, når han sover, for at undgå uønskede møder med isbjørne.

Hans rejse kan følges på hans hjemmeside.

Powered by Labrador CMS