Sisimiut

Martin Møller vinder Arctic Circle Race

Den tredje og sidste dag i Arctic Circle Race blev aflyst på grund af dårlig vejr søndag. Dermed vinder Martin Møller i mændenes 160 kilometerløb

Offentliggjort

Forhåndsfavoritten Martin Møller vinder den 19. udgave af Arctic Circle Race.

Det er hans sjette sejr i løbet.

Det sker efter, at komiteen bag Arctic Circle Race besluttede på baggrund af det ekstreme vejr søndag morgen at aflyse den sidste etape.

Langrendstalentet Karl-Peter Kristensen fra Aasiaat bliver løbets nummer to i mændenes 160 kilometerløb, mens Frederik Petersen fra Ilulissat slutter som firer.

Læs: Dårligt vejr afbryder Arctic Circle Race

Læs: Martin Møller jagter sin sjette sejr i Arctic Circle Race

Hos kvindernes 160-løb vinder tjekken Kamila Borutova, mens Marie Lundblad bliver den bedstplacerede grønlænder med en fjerdeplads.

Arctic Winter Games' General Manager, Maliina Abelsen, vinder kvindernes 100 kilometerløb mens Simigaq Broberg og Karen Vindfeld bliver forholdsvis nummer to og nummer tre. Vittus Heilmann vinder mændenes 100 kilometerløb, Pavia Tobiassen bliver nummer to, mens Ivik Jensen slutter som nummer tre.

Der er medaljeceremoni mandag aften i Sisimiuts sportshal.

Se alle resultater her

Læs flere artikler om Arctic Circle Race her

Powered by Labrador CMS