Maratonløb på indlandsisen

Lørdag bliver Polar Circle Marathon skudt i gang - med 70 løbere, der skal forcere store mængder sne.

Deltagerne inspicerer ruten dagen før start./ Peqataasussat aallarnissaq aqaguttoq ingerlaarfissaq misissuataarpaat.
Offentliggjort

De første seks kilometer er en rundtur på selve indlandsisen - ved punkt 660 - der udgør de første seks kilometer af ruten. Og det er på denne strækning, at der er store snemasser, oplyser arrangørerne.

Efter rundturen på Indlandsisen går ruten ad grusvejen tilbage til Kangerlussuaq.

Hver femte kilometer er der væskedepoter, hvor frivillige fra Kangerlussuaq Efterskole står klar med væske til løberne.

Cirka halvdelen af deltagerne kommer fra Danmark, og resten er en international sammenblanding med deltagere fra for eksempel Australien og Sydafrika. Desuden deltager der også et par lokale løbere fra Kangerlussuaq.

Flere bruger løbet til at gøre opmærksom på forskellige mærkesager. Det gælder for eksempel fire kvindelige hollandske deltagere, der håber at de kan skabe opmærksomhed på den globale opvarmning og problemerne for isbjørnene.

Det er femte gang, løbet afholdes, og deltagerne kommer fra i alt 14 nationer.

Powered by Labrador CMS