Kvindelandsholdet i futsal skal på historisk tur
Kvindelandsholdet i futsal skal på en historisk landsholdstur til Kroatien, hvor de skal deltage i en turnering, der hedder Futsal Week.
Futsal Week
Kvindelandsholdet i Grønland er klar til at tage sportstøjet på og spille mod andre lande ved en turnering i Kroatien.
De skal nemlig på en historisk landsholdstur til landet, hvor landsholdet for første gang skal deltage ved Futsal Week og spille landskampe.
Futsal Week for kvindehold afholdes i dagene 11.-16. juni.
Her skal de blandt andet spille mod landene: Kroatien, Finland, Marokko, Polen og Italien. Hvoraf Italien, Polen, Finland og Kroatien har spillet Womans FUTSAL Euro før.
Samling før den store dag
Før landsholdet tager til Kroatien, skal de skal holde en lille samling i Danmark, hvor der vil være fokus på lidt træning og teambuilding, meddeler Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat, KAK.
- Det er historisk, at kvinderne skal til sådan en turnering, og det var én af de helt store ting Formand for Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat ytrede, at han ville ændre på, da han i oktober 2023 stillede op til formandsposten. ‘Vi satser på kvinder og piger’, siger formand for KAK, Kenneth Kleist i en pressemeddelelse.