Grønlands Futsal Landshold deltager i fornem turnering i Brasilien

Landsholdet stiller op til Intercontinental Futsal Cup i marts. Det er et stort skridt for grønlandsk futsal, siger fodboldforbundet.

De grønlandske futsalspillere ser frem til kampen mod Brasilien, men også Iran og Afghanistan nævnes som hold af høj klasse.
Offentliggjort

3.-10. marts er der Intercontinental Futsal Cup i Brasilien, og Grønland er inviteret.

Turneringen samler nogle af de bedste hold i verden, og derfor er Grønlands Fodboldforbund, KAK, selvfølgelig vældig stolt af deltagelsen.

– Dette er en stor anerkendelse af vores udvikling på futsal-området, og vi ser frem til at udfordre os selv på den internationale scene. Det er en vigtig milepæl både for spillerne og for fodboldfællesskabet i Grønland, siger formand Kenneth Kleist.

Forbundet ser også Intercontinental Futsal Cup som et opmuntrende skridt på vejen mod medlemskab i internationale fodboldforbund.

Værtsnationen Brasilien er verdensmester.

– At møde Brasilien, som har vundet verdensmesterskabet seks gange, og teste vores færdigheder mod dem på deres hjemmebane, vil være en enestående oplevelse for spillerne og et kæmpe højdepunkt for alle omkring KAK, siger assisterende landstræner Bo Holden.

Powered by Labrador CMS