futsal
Grønland møder Tjekkiet i to venskabskampe
Den grønlandske futsal-trup udtages mandag den 11. januar
Det grønlandske landshold i futsal er inviteret til to venskabskampe i Tjekkiet, oplyser Grønlands Boldspil-Union.
EM
Kampene er en del af det tjekkiske landsholds forberedelser forud for europamesterskaberne i futsal, der finder sted i Serbien.
Venskabskampene skal spilles i Chrudim City i Tjekkiet mandag den 25. januar og tirsdag den 26. januar.
Læs: Futsal-landsholdet spiller tre kampe i Danmark
Anerkendelse
- Vores landsholdsspillere skal holde sig skarpe året rundt. Og derfor er vi glade for at få den anerkendelse fra omverden, ved at forskellige lande ønsker at spille mod os, fremhæver landstrænerne René Olsen og Tekle Ghebrelul i en pressemeddelelse.
Turen er støttet af Elite Sport Greenland.
Den grønlandske trup udtages mandag den 11. januar.
Læs: Træner i Danmark: Futsal-landsholdet har gode muligheder