Grønland kan deltage ved OL i skak under eget flag

Grønlandsk skak-forbund får international anerkendelse. Det betyder at grønlandske skakspillere fremover kan deltage ved OL i skak under grønlandsk flag. Dette kan ske første gang i 2026.

Grønlandske skakspillere kan deltage ved OL under grønlandsk flag. Det sker efter grønlandsk skak er blevet internationalt anerkendt. Det glæder Grønlands Skakforbund.
Offentliggjort

Ved næste OL i skak, som sker i 2026, kan der meget vel være grønlandske deltager, der repræsenterer grønlandsk flag under dysten.

Dette kan nu lade sig gøre, efter grønlandsk skak er blevet internationalt anerkendt. Det meddeler Grønlands Skakforbund i en pressemeddelelse.

Ved FIDE's 100-års jubilæums generalforsamling er Grønland blevet optaget som affiliate member.

- I mange år har grønlandske spillere drømt om at repræsentere deres land på den internationale skakscene. Trods tidligere afvisninger fra FIDE på grund af strenge optagelseskriterier, har vedholdenhed og et stærkt samarbejde med det internationale skakmiljø ført til denne historiske milepæl. Nu er hele rigsfællesskabet endelig repræsenteret i det internationale skakforbund, skriver Grønlands Skakforbund i en pressemeddelelse.

Giver nye muligheder for skakspillere

En international anerkendelse indenfor skak giver de grønlandske skakspillere muligheder for at udfolde sig på det internationale skakarena.

Grønland kan nemlig deltage ved OL i 2026 under eget flag, hvilket gør at skakspillerne kan blive bemærket endnu mere. 

- De kan nu deltage i internationale turneringer, herunder de prestigefyldte skakolympiader, og spille under det grønlandske flag. Dette vil ikke kun give spillerne mulighed for at udvikle deres færdigheder, men også styrke det internationale samarbejde og øge synligheden af Grønland på den globale sportsscene, skriver forbundet.

- Vi er meget stolte over at være blevet optaget i det internationale skakforbund og vi er i den forbindelse meget taknemlige for den opbakning, der har været fra det internationale skakmiljø, i processen. Nu glæder vi os til at deltage ved de skak Olympiske lege i 2026 i Tashkent, hovedstaden i Uzbekistan, siger Carl Fleischer, formand for Grønlands Skakforbund, KNSK.

Med støtte fra den islandske skakklub Hrókkurinn blev der i 2014 dannet et nationalt skakforbund, KNSK, Kalaallit Nunaanni Skakkertartut Kattuffiat.

Powered by Labrador CMS