VM-kvalifikationskamp
Grønland besejrer Mexico med et enkelt mål
Efter en spændende håndboldkamp mod værtsnationen Mexico, sikrede det grønlandske herrelandshold endnu en sejr med blot et enkelt mål.
De grønlandske spillere fotograferet sammen med nogle af tilskuerne efter den spændende kamp mod værtsnationen Mexico.
Berit Duus
Grønland formåede at vinde over en stærk modstander under deres anden kamp til VM-kvalifikationskampene. Det gælder ikke mindre hjemmeholdet Mexico, som de mødte i går tirsdag klokken 23.00 grønlandsk tid.
De grønlandske spillere viste stort sammenhold og kæmpede ufortrødent gennem alle 60 minutter af kampen. Ved første halvleg førte Grønland med 12-10, og holdet fortsatte deres præstation igennem anden halvleg.
Det var et tæt kamp fra start til slut. Men det grønlandske hold viste deres styrke og modstandsdygtighed, hvilket resulterede i en smal sejr på 26-25. Topscorerne for Grønland var Pele Lynge, der leverede otte mål, og Minik Dahl Høegh, der bidrog med syv mål til holdet.
Grønland - Cuba
I dag står det grønlandske herrelandshold klar til endnu en udfordrende kamp, når de tager imod Cuba på banen.
Kampen mod Cuba finder sted i dag, onsdag den 8. maj kl. 21.00 grønlandsk tid. Kampen kan følges med i KNR-TV direkte.
Det grønlandske herrelandshold har deltaget ved VM tre gange, senest i 2007.