Forberedelser til Avannaa Arctic Games er i fuld gang

For første gang nogensinde vil Avannaata Kommunia i februar 2025 være vært for det splinternye Avannaa Arctic Games, hvor deltagere fra Alaska, Nunavut, Nunavik og Kalaallit Nunaat vil konkurrere i 12 forskellige discipliner. Det oplyser Avannaata Kommunia i en pressemeddelelse.

Arctic Winter Games 2016
Offentliggjort

Det bliver en spændende og eventrig uge, når Avannaata Kommunia for første gang slår dørene op til det første Avannaa Arctic Games i februar 2025. 

DE 12 DISCIPLINER BLIVER

One foot high kick 

Two foot high kick

 Airplane 

Head Pull 

Four man carry

Arm pull Alaskan high kick 

Kneel Jump

Arsaaqqat 

Eskimo stick pull

Finger pull 

Snowsnake

Her vil der være deltagelse fra Alaska, Nunavut, Nunavik samt Kalaallit Nunaat, der skal dyste sammen i 12 forskellige discipliner. 

Arctic Sports og Dene Games har mange dedikerede og dygtige sportsudøvere på tværs af kommunen. Borgmester Palle Jerimiassen, Avannaata Kommunia, har derfor store forhåbninger Avannaa Arctic Games. 

- Det er naturligt for os at søge fællesskaber med andre lande, hvor vi kan dyrke vores unikke kultur og historie sammen. Og det er vigtigt at vi udvikler nye arrangementer, der både er interessante for lokale og for turister, siger borgmesteren.

Går efter mere tilgængelighed

Det nye Avannaa Arctic Games er ét i en række af arrangementer, der skal gøre det mere attraktivt at bo, arbejde og være turist i Avannaata Kommunia. 

- Ambitionen er at udvide turistsæsonen med forskellige arrangementer, som er spændende og relevante både for turister og for de lokale, siger Palle Jerimiassen. 

Det er Avannaata Kommunia der i samarbejde med Arctic Sport Greenland arrangerer forskellige konkurrencer der bliver en blanding af Arctic Spors samt Denne Games.

 Avannaata Kommunia inviterer i alt 23 i en delegation fra hvert land. Der vil udover forskellige discipliner og være story telling, og kulturelle indslag fra de forskellige lande, der deltager.

Powered by Labrador CMS