Flere grønlandske hold deltager til Dana Cup

Grønlands ungdomshold i fodbold er netop i disse dage i Hjørring for at deltage ved Dana Cup, hvor 1.114 hold fra flere forskellige lande skal deltage i turneringen. 

K-1933's pigeungdomshold er klar til kamp, hvor de skal møde norske hold i Dana Cup i Hjørring.
Offentliggjort

K-1933's pigeungdomshold U16 har taget den lange tur fra hjembyen Qaqortoq i Grønland til Hjørring i Danmark for at deltage ved Dana Cup i dagene 22.-27. juli. Holdet er klar til kamp, melder en af ledsagerne til pigeholdet, Aviâja Kielsen Andersen:

- Pigerne har glædet sig, og trænet meget op til turneringerne. I Dana Cup skal de møde norske hold. For flere af pigerne er det første gang, de er rejst til Danmark. Så vores fokus er, at pigerne får en god oplevelse og nyder en turnering som denne, siger Aviâja Kielsen Andersen til Sermitsiaq.

Fokus på forebyggelse

Igennem de seneste år har flere hold i K-1933 vokset. Og Aviâja Kielsen Andersen, der selv har børn der har spillet fodbold mener, at mulighederne i sporten skaber gode muligheder for forebyggelse og baner vejen for godt sammenhold for de unge i Qaqortoq.

- Det er virkelig godt, at der er så gode muligheder for de unge. De er første gang, pigeungdomsholdet er med til Dana Cup, og det giver incitament for de unge at engagere sig i sporten. Det er positivt, siger Aviâja Kielsen Andersen.

Turneringen i Dana Cup skal afvikles i dagene 22.-27. juli, hvor 1.114 hold fra flere forskellige lande deltager. 

B-67 oplyser på sin Facebookside, at de stiller op med både drenge- og pigeungdomshold i forskellige aldersgrupper. På den måde sender B-67 fra Nuuk lidt over 100 ungdomsfodboldsspillere af sted til turneringerne.

Holdene skal spille puljekampe de første dage, hvorefter finalerne afvikles lørdag den 26. juli.

Powered by Labrador CMS