Bronze til veteraner ved VM

Johannes Reimer vandt to bronzemedaljer ved VM i taekwondo for veteraner i Tallinn i Estland

Johannes Reimer på podiet for at modtage en af sine to bronzemedaljer ved VM for veteraner. Foto: Lena Reimer
Offentliggjort

Christian Isaksen og Johannes Reimer deltog i samme kategorier i individual tul, individual -90 kg frikamp og i power breaking. Christian Isaksen lavede fejl i tul konkurrencerne i kampen mod Rusland og kom ikke videre, hvorpå det lykkedes Johannes Reimer at kæmpe sig frem til semifinalerne, men tabte kampen imod Rusland og måtte nøjes med bronzemedalje.

- De grønlandske kæmpere lå i den samme vægtkategori og var så uheldige at skulle kæmpe imod hinanden i deres første kamp i frikamp. Johannes Reimer vandt
kampen på point mod Christian Isaksen, siger landstræner Lauritz Heilmann.

Senere mødte Johannes en russer i semifinalen og tabte. Dermed fik Johannes Reimer bronze i frikamp.

Christian og Johannes stillede også op i powerbreaking. Det gælder om at brække så mange brædder som muligt i tre forskellige teknikker. Begge lagde ud med sidehånden (knivhånden) i kvalifikationsrunden, men kunne ikke bryde igennem. Begge kom ikke videre, og dermed var VM færdig for Grønland i denne omgang.

- Det er tydeligt, at Christians og Johannes' division, som er veteran sølvklasse, og som er fra 40 til 50 år, stadig er voksende, siden man åbnede VM for veteraner, og det har været en hård udfording for de grønlandske deltagere.

- Det blev bekræftet, at der var lidt over 400 delegationer fra 60 lande, og under generalforsamlingen blev det bestemt, at det næste junior og veteran VM skal afholdes i Tajikistan i 2014. Næste år skal senior VM afholdes i Bulgarien, siger Lauritz Heilmann.


Powered by Labrador CMS