Spørgetime: Slædehunde, hjælpepakker og personlig politik
Hvordan hjælpes fiskerne, hvad vil Naalakkersuisut gøre for at bevare slædehunden, og hvad er naalakkersuisoqs politik? De var nogen af spørgsmålene til Jens Immanuelsen onsdag.
Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Jens Immanuelsen, er den første Naalakkersuisoq, der står for skud under en spørgetime ved Inatsisartuts efterårsmøde.
Det var dog ikke alle hans områder, der fik opmærksomhed under spørgetimen. Ikke én eneste gang var der et spørgsmål om landbruget.
Men flere medlemmer i Inatsisartut ønsker at vide, om Naalakkersuisuts arbejder for forvaltninger for hellefisk, nye tiltag i forhold til fiskeriet, Naalakkersuisuts arbejde for at bevare slædehunden og Naalakkersuisoqs egen personlige politik i forhold til fiskeriet.
Bevar hundene
Det var især Doris J. Jensen, der ønskede at vide, hvilke tiltag Naalakkersuisut har for at bevare slædehunde, og hvordan hundene kan bruges i forbindelse med rensdyrjagt.
- Slædehunde kan bruges som transportmiddel med slæden ved rensdyrjagt om vinteren. Det står allerede i den gældende bekendtgørelse om slædehunde, fortæller Naalakkersuisoq for fangst, Jens Immanuelsen.
- Hvad skal der gøres, når der opstår mistanke om, at en hund eller hunde er blandet med en anden race, spørger Simigaq Heilmann (D).
- Når der opstår en mistanke, så er det kommunen, man henvender sig til. Det er den person, der har mistanken om en blandet hunderace, der selv skal rette henvendelse omkring en mistanke, sagde Jens Immanuelsen.
Hjælpepakker til fiskeri
Under spørgetimen kom det frem, at hjælpepakker til fiskerne er ved at være klar.
- Det er kun små detaljer der skal på plads i samarbejde med produktionssteder og fiskeriforeninger. Hjælpepakken vil stå klar til præsentation i løbet af få dage, svarede Jens Immanuelsen.
Hjælpepakken er lavet, så den træder i kraft fra 1. august, altså med tilbagevirkende kraft. Fiskere, der fisker efter blandt andet torsk, rejer og krabber kan regne med at få hjælp. Og hjælp til fiskere af hellefisk undersøges nu, oplyste Jens Immanuelsen.
Personlig politik
En del af spørgetimen blev brugt til at gå i dybden på Naalakkersuisuts politik for fiskeri, tiltag omkring forvaltning af hellefisk og Jens Immanuelsens egen politik om fiskeri.
Både Hans Enoksen (PN), Erik Jensen (S), Siverth K. Heilmann (A), Aleqa Hammond (NQ) og Sofia Geisler (IA) stillede spørgsmål omkring forvaltning af hellefisk, MSC-mærkning, nye tiltag om søpølser og selve politikken, man sigter efter.
- Jeg forventer en ny bekendtgørelse om nye forvaltninger for fiskeri efter hellefisk kan træde i kraft fra 1. januar 2021, så man går fra kvotefrie zoner, fortalte Jens Immanuelsen om forvaltningen af hellefisk for at opnå MSC-certifikat.
- Hvad er din politik i forhold til fiskeriet i landet. Hvordan vil du opnå større udbytte af fiskeriet, spurgte Aleqa Hammond.
- Samfundet bør får den største udbytte fra fiskeriet, fra ressourcerne. Derfor er der sat en undersøgelse i gang, for at finde ud af, hvor stort et økonomisk udbytte, andre lande får ved at bearbejde fisk, som Grønland har solgt ubehandlet, siger Jens Immanuelsen.
På et senere tidspunkt uddyber Aleqa Hammond sit spørgsmål:
- Hvad er din politik? Hvad vil du sige til unge, for at tiltrække flere fiskere, der kan overtage erhvervet ved generationsskifte?
- Samfundet skal have mest udbytte af fiskeriet. Og fiskekvoter samt fiskeriet skal have samme vilkår for alle. Vi skal undersøge, hvordan private kvoter kan flyttes tilbage til jollefiskeriet, hvis de ikke fiskes op af kvoteejerne, siger Jens Immanuelsen.