Spiral-kampagnen: Kvinder kan nu indberette deres historier direkte til forskerne
Kvinder, der har været udsat for den såkaldte spiral-kampagne, skulle igennem landslægeembedet for at nå frem med deres historie. Men ved hjælp af Sullissivik er der nu direkte kontakt til den forskergruppe, der er ved at lave en udredning om sagen.
Er du en kvinde og har du i tidsperioden 1960-1991 oplevet indgreb på din krop mod din vilje eller uden at du er blevet informeret, og senere selv fundet ud af at der er blevet lagt en spiral i din krop? Eller har du været fagligt involveret i den daværende praksis for antikonception i perioden?
Som de fleste nok ved, er der et forskerhold, som er ved at lave et udredningsarbejde om sagen, og du kan stadig nå at fortælle din historie til forskergruppen, for muligheden for at bringe sin historie som blev åbnet 2. oktober i år, har først deadline 1. oktober næste år.
- Alle kvinder, der i den nævnte tidsperiode, nemlig fra 1960 frem til 1991, har været berørt af sagen har mulighed for at indgive deres beretning til forskerholdet, fortæller Tenna Jensen, der er centerleder for Center for Arktisk Velfærd i Ilisimatusarfik og som er leder for forskerholdet.
Flere muligheder for at komme i kontakt med forskergruppen
Forskergruppen arbejder for at gøre det nemmere for kvinderne til at fortælle deres historie. Det nyeste tiltag er direkte forbindelse til forskergruppen igennem Sullissivik. Der udover er det også muligt at henvende sig telefonisk til forskerne.
- Vi kommer på besøg i udvalgte byer for at give kvinderne mulighed for at komme og afgive mundtlig beretning til forskerholdet. Vi har allerede været i adskillige grønlandske og danske byer, hvor vi har tilbudt kvinderne at afgive beretning, og det fortsætter vi med, så længe vi indsamler viden og data, fortæller Tenna Jensen.
Oplysningerne skal behandles med omhu
Tenna Jensen siger at forskergruppen på nuværende tidspunkt ikke kan præsentere nye tal i forhold til hvor mange kvinder der har afgivet beretning.
Frem til nu har det været landslægeembedet, som har modtaget kvindernes historier. De kvinder der allerede har afgivet beretning til Landslægeembedet gennem Sullissivik vil blive kontaktet med henblik på at give samtykke til at flytte deres indberetninger fra landslægeembedet til forskerholdet. Vi skal huske på at det er et meget personfølsomt arbejde. Vi bestræber os derfor på at give kvinderne så gode og trygge rammer som muligt for at de kan komme med deres beretning fortæller Tenna Jensen.
Forskergruppen behandler ikke erstatningssag
Forskergruppen skal behandle data og lave udredning af sagen. Lederen af forskergruppen, Tenna Jensen understreger at forskergruppen ikke kommer til at indgå i erstatningssagen.:
- En gruppe kvinder har fremsendt et krav til den danske stat om erstatning for brud på menneskerettigheder. Beretninger indgivet til Landslægeembedet eller forskergruppen vil ikke indgå i sagen eller blive overdraget til andre. Kvinder, som ønsker at deltage i erstatningssagen, skal selv rette henvendelse til Facebook-gruppen eller den advokat, der varetager sagen, siger Tenna Jensen.
I løbet af vinter, forår og sommer kommer forskerholdet til at besøge udvalgte byer og bygder. I forbindelse med besøgene bliver det muligt for berørte at afgive beretning personligt til en af forskerne. Besøgene vil blive annonceret på udredningens hjemmeside og facebookside.