Nu skal der spindes guld på sand

Naalakkersuisut vil udarbejde en handlingsplan for eksport af sand.

Smeltevandsaflejringer kan blive et nyt råstof til eksport

Sahara vil formentlig ikke være det primære marked, men det burde kunne lade sige gøre, at sælge sand til andre dele af verden.

Derfor skal sand blive en ny indtægtskilde for landet. Det mener Atassuts medlem af Inatsisartut, Aqqaluk Heilmann.

Han har derfor foreslået, at Naalakkersuisut skal udarbejde en handlingsplan for eksporten af disse råstoffer.

- Vi skal lave en handlingsplan for hvordan vi kunne eksportere sandet. For mange lande mangler sand til deres byggerier, som blandt andet kan bruges til at blande cement med.

Naalakkersuisut ser også potentialet i at sælge sand. Og det kan ikke blot benyttes til byggematerialer. Det finkornede gletsjermel kan bruges til at gødskning.

- Det kan oplyses, at private aktører allerede har vist en vis interesse for udvinding af finkornede glaciale aflejringer; og som hovedregel er det Naalakkersuisut politik, at mineralprojekter i Grønland i videst muligt omfang baseres på private investeringer og risici uden inddragelse af skattekroner, skriver naalakkersuisoq for råstoffer, Erik Jensen (S) i sit svar.

- I samarbejder med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) gennemfører Naalakkersuisut indledende vurderinger af mulighederne for fremtidige mineralprojekter. Naalakkersuisut ønsker på den baggrund at undersøge mulighederne for at udvinde finkornede glaciale aflejringer som fx sand

Inatsisartut har vedtaget forslaget om at udarbejde en handlingsplan for eksporten, som skal ligge klar ved efterårssamlingen 2020.

Og ender det med, at eksporten i høj grad bliver gletsjermel, der kan berige næringsfattige jorder, så kan det måske ligefrem gøre, at sælge sand til Sahara.

Powered by Labrador CMS