Hun spiller 'dum og uvidende'

Oppositionen og koalitionen står meget langt fra hinanden i debatten om behandling af storskalaloven, og det fyger rundt med statements, senest skriver Per Berthelsen, der er medlem af Siumut, at medlem af Naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen er dum og uvidende - og at hun taler med lillepige stemme.

Det sker i en kommentar til artiklen om Kim Kielsen, der har udtalt, at han skammer sig over loven. Det samme gør Per Berthelsen, der også mener, at koalitionen haster loven igennem - og at det er et udtryk for arrogance.

I en kommentar til ovennævnte artikel skriver Per Berthelsen, som Sermitsiaq.AG bringer i sit hele:

'En afstemning i Inatsisartut er inddelt i 3 kategorier: For * Imod * hverken for eller imod. Disse vægter ens og har fuld gyldighed hver især og bør respekteres som sådan. At Nalakkersuisut medlemmet for Finanser Malene Abelsen så ikke kan respektere disse tre demokratiske valgmuligheder omkring en lovbehandling viser, at hun ikke aner, hvad dette går ud på. Omvendt Aqqaluaq B. Egede, der udtrykker ærgrelse og er mere i tråd med virkeligheden, for han udtrykker ærgrelse over, at Siumut ikke stemte for storskalaloven ved 2. behandlingen. For ved hverken at stemme for eller imod lovforslaget udtrykker Siumut klart, at partiet ikke mener, at grundlaget og arbejdet op til 2. behandlingen har været fyldestgørende og ikke været tilfredsstillende nok - dvs. at Siumut kasserer behandlingsgrundlaget til lovforslaget.

Det er bekymrende at Malene Abelsen med en lille pige stemme, så ofte spiller 'dum og uvidende'.

Havde Siumut sagt ja, så havde det definitivt været imod partiets holdning om det ufærdige i arbejdet og et ne ville også være en
definitiv afvisning af en mulighed for at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og en mulig indtægtskilde til en landskasse, en 'kasse' som for første gang erkendes utvetydigt fra IA via medlem af Naalakkersuisut Ove Karl Berthelsen, 'er tom'.

Med i kritikken fra Siumut er også den manglende normale betænkningstid mellem 2. og 3.behandling på minimum 3 dage, idet der jo er 21 ændringsforslag i betænkningen fra et fagudvalg under Inatsisartut på 22 paragraffer, der burde indeholde, at sagen sendes til fornyet høring iblandt relevante interessegrupper. Normalt afviger man kun fra denne fremgangsform, når en sag drejer sig om indførsel af afgifter og lignende og når der er fuld enighed omkring et mindre betydningsfuldt/ uskyldigt forslag.

Når vi så ser på den utilfredshed og bekymring omkring storskala temaet, der udtrykkes fra omgivelserne, så er det endnu mere
uforståeligt at sagen hastes igennem. Det er simpelthen en arrogance og hån for demokratiet, der burde udløse et ramaskrig fra befolkningen og medierne, men det sidste er nok for meget for langt, med de erfaringer, vi har gjort os i de sidste 3,5 år'.