Sorte skyer over antennepark i Nuuk

Coronakrisen har sendt en af Tele Greenlands samarbejdspartnere i dyb krise. OneWeb er gået i betalingsstandsning og det internationale satellitkommunikationsselskab ser ud til at må droppe planerne om at lave en større antennepark i Nuuk.

Offentliggjort

I en meddelelse fra det London-baserede selskab OneWeb fremgår det, at selskabet ”har anmodet om hjælp under kapitel 11 i konkursreglerne i den amerikanske konkursdomstol for det sydlige distrikt i New York”.

OneWeb har til dato fået sendt 74 af over 600 satelliter i kredsløb om jorden, som skulle sikre højhastigheds-internet overalt i verden og som en start i de arktiske områder. I den forbindelse var Nuuk udpeget til at være en ud af cirka 40 landbaserede jordstationer med adskillige paraboler.

Salg af aktiver

- Selskabet har til hensigt at bruge denne procedure til at fortsætte et salg af sin virksomhed for at maksimere værdien af virksomheden, fremgår det af den triste meddelelse fra virksomheden.

Det er ikke mindst coronakrisen, der har givet selskabet problemer.

- Siden begyndelsen af året havde OneWeb været involveret i forhandlinger om fortsatte investeringer, der fuldt ud ville finansiere virksomheden. Mens man var tæt på at få finansieringen på plads gik forhandlingerne i stå på grund af den økonomiske indvirkning og markedsturbulens relateret til spredningebn af Covid-19, oplyser selskabet.

Direktør: Trist dag

Adrian Steckel, der er administrerende direktør for OneWeb, siger:

- OneWeb har opbygget et globalt kommunikationsnetværk til at levere højhastighedsbredbånd med lav latens overalt. Vores nuværende situation er en konsekvens af den økonomiske virkning af COVID-19-krisen. Det er med et meget tungt hjerte, at vi er blevet tvunget til at reducere vores arbejdsstyrke og gå ind i kapitel 11-processen, mens virksomhedens resterende medarbejdere er fokuseret på ansvarligt at styre vores nye konstellation og samarbejde med Domstolen og investorerne, lyder det fra OneWebs øverste chef.

Parabol-anlæg

Noget tyder på at den dramatiske udvikling for OneWeb vil skrinlægge planerne om at oprette en parabolstation nær den nye anstalt i Nuuk. Permagreen havde sammen med den norske Kongsberg-virksomhed K-Sat fået til opgave at etablere antenneparken. Arbejdet skulle efter planen være gået i gang til maj og afsluttet til oktober.

Det altafgørende spørgsmål er, om der kan rejses penge til det ambitiøse projektet eller om det bliver opkøbt af andre spillere på satellitmarkedet, der kan have andre planer, hvor Nuuk ikke indgår. Det vil tiden vise.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS