Gå til hovedindhold

Sømandshjemmet fylder 50 år

Sømandshjemmet i Sisimiut og Nuuk fejrer 50-års jubilæum. Sømandshjemmet fejrer dagene med kaffemik og underholdning.

Det skal fejres med folkefest og kaffemik i Sisimiut den 26. juli og en kæmpe kaffemik i Nuuk den 30. juli.

Det meddeler sømandshjemmet i en pressemeddelelse.

- Sømandshjemmene er den ældste kæde i Grønland, når det gælder overnatning udenfor eget hjem. Her kan den enkelte gæst få oplevelsen af at træde ind i ”et hjem” med fællesskab, sammen­hold og en god atmosfære. Her er cafeteriet, dagligstuen og gæsterne søfolk, lokale borgere og turister, skriver sømandsmissionen i en pressemeddelelse.

Det første Sømandshjem

Oprindeligt skulle det første Sømandshjem bygges i daværende Godthåb. Men i stedet blev den første Sømandshjem bygget og indviet den 26. juli 1969 i Sisimiut, daværende Holsteinsborg.

Borgmesteren i Qeqqata Kommunia har gode minder fra sin barndom om byens Sømandshjem.

- Jeg har siden min barndom set, hvor vigtigt sømandshjemmet er for vores by. Jeg har jo hele min barndom boet bag sømandshjemmet og så dengang, at flere håndværkere nød deres morgenmad i sømandshjemmet. Nu i min voksenalder tager jeg og min familie på sømandshjemmet for at spise flere gange om måneden, og hver gang er der flere spisende gæster. Til min glæde ser jeg også, at personalet viser socialt ansvar ved at arrangere julemiddage for enlige borgere og udendørs sommeraktiviteter for børn. Det skal de have stor ros for, lyder det fra Malik Berthelsen (S).

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER