Sømandshjemmene må drosle hotelplaner ned

Sømandsmissionens planer om at udbygge fire hoteller for et trecifret millionbeløb skrider ikke frem som planlagt. I Aasiaat er projekt ikke rentabelt, mens byggeri i Sisimiut er stærkt forsinket.

Udvidelsen til en ny fløj på Hotel SØMA i Sisimiut bliver meget forsinket og ventes først færdig i februar 2025.

En planlagt udvidelse med 20 værelser, konferencelokaler, restaurant, lounge og nyt køkken på Hotel SØMA i Aasiaat bliver i første omgang ikke til noget.

Stigende renter og byggepriser medfører, at projektet ikke er rentabelt, og det skal derfor genovervejes.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Sådan lyder det fra forretningschef Erik Ramballe Hansen i Sømandsmissionen med hovedsæde i Vejle, der ejer og driver de fire hoteller og sømandshjem i Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut og Nuuk under navnet Hotel SØMA.

Af forskellige årsager blev kommuneplantillægget omkring udvidelsen i Aasiaat mod Sømandsmissionens forventning ikke godkendt af Kommune Qeqertalik i august.

- Dermed mistede vi muligheden for at komme i gang med vores projekt i år, da første etape er at flytte den nuværende bestyrerbolig til en ny placering. De overslag, vi indtil videre har modtaget på projektet ligger noget over vores forventninger, hvilket vil forlænge tilbagebetalingstiden på projektet.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS