Søkongens klatter gør Grønland grønt og frodigt

Søkongen er efter de fleste målestokke en lille fugl. Alligevel har den trods sine kun cirka 160 gram (omkring en tredjedel af en dues vægt) en enorm indflydelse på det nordvestgrønlandske landskab.

I omkring Thule kan moskusokser, gæs, rensdyr, ræve, harer og en lang række andre dyr nemlig takke den lille fugl og dens afføring for, at området vælter i næringsstoffer, der får græs og buske til at vælte op ad jorden.

Til gengæld gør søkongens afføring også søerne og vandløbene så sure, at næsten intet andet end alger kan leve der, viser ny dansk forskning.

Stor indflydelse
- Søkongerne transformerer bogstaveligt talt landskabet. De skaber med deres afføring en oase for dyreliv i et område, hvor der ellers ikke kan vokse noget, og det er ret spektakulært. Især da det ikke bare drejer sig om en lille plet på landkortet, men om en strækning på 325 kilometer, siger ph.d. og forsker i bioscience ved Aarhus Universitet Thomas Alexander Davidson, en af forskerne bag det nye studie, til Videnskab.dk.

At søkongerne kan have så stor indflydelse på et kæmpe område og dets dyre- og planteliv skyldes ene og alene deres antal.

Hver sommer flyver 60 millioner søkonger fra Newfoundland til det nordvestlige Grønland for at yngle. I yngleperioden fanger de dyreplankton i havet, hvis næringsstoffer de bringer med tilbage til kolonierne på land, dels som føde til deres unger og dels som afføring.

Rigt planteliv
Det skaber en frodig vegetation, som tiltrækker en masse moskusokser, gæs og harer og giver hele området et rigt plante- og dyreliv, som ikke findes nogen andre steder i Grønland.

- Man har selvfølgelig vidst længe, at der var specielt grønt i det her område, men at det skyldes søkongerne, har man ikke kendt til før nu, siger Thomas Alexander Davidson.

I den nye forskning har forskerne undersøgt næringsstoffer i vand og på land 30 forskellige steder langs en 250 kilometer strækning i det nordvestlige Grønland omkring Thule.

Grønnere kolonier
Forskerne har taget prøver af vand og vegetation, både hvor søkongerne yngler og uden for kolonierne.

Forskerne har også ved hjælp af satellitfoto undersøgt, hvor grønt landskabet er og sammenlignet de forskellige områder.

Ved at sammenligne de forskellige steder kunne forskerne se, at naturens produktivitet var meget højere i de områder, hvor søkongerne ynglede, sammenlignet med områderne udenfor kolonierne.

Kolonierne var grønnere, og der levede flere dyr i dem.

Helt ny viden
Da forskerne undersøgte søerne og vandløbene i søkongekolonierne fandt de dog, at ikke alle fik lige stor fordel af søkongernes afføring.

Vandet bugnede med alger på grund af alle næringsstofferne, men både søer og vandløb var praktisk talt tomme for dyreliv.

Vandets surhedsgrad var på grund af søkongernes meget sure afføring sænket i en sådan grad, at fisk ikke kan leve i søerne. Da søerne samtidig bugner med næringsstoffer, kan alger vokse uden hindringer og gøre søerne til de grønneste, der nogen sinde er set i Grønland.

- Søkongerne har på den måde en positiv indflydelse på dyrelivet på land, men en negativ indflydelse på biodiversiteten i ferskvand i de områder, hvor de yngler. Det er helt ny viden, forklarer Thomas Alexander Davidson til Videnskab.dk.