Socialt Ankenævn drukner i sager

Ventetiden til at få sin sag behandlet i det Sociale Ankenævn er nu oppe på to år.

Foto: J

Årsagen er, at mange kommunale sagsbehandlere er for dårligt uddannede, mener ankenævnets formand, Naja Joelsen. det skriver knr.gl.

Lige nu er der 600 sager, der venter på en kendelse i ankenævnet, der kun har få ansatte.

- Vi fornemmer, at det største problem i kommunerne er, at sagsbehandlerne ofte mangler kurser, forståelse for sociallovgivningen og ikke rigtig ved, hvordan man skriver en afgørelse. Hvis en borger får afslag uden begrundelse eller lovhenvisning, så vil vedkommende føle, at man ikke har fået den rette vejledning. Og det vil give flere ankesager, siger Naja Joelsen.

Hun gør opmærksom på, at det koster samfundet mange penge at behandle klagesagerne.

Powered by Labrador CMS