Socialdemokratiet: Mere indflydelse til Grønland

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er klar til at diskutere, hvordan både Grønland og Færøerne får mere indflydelse på udenrigspolitikken efter et valg.

Socialdemokratiets formand og Danmarks måske kommende statsminister Mette Frederiksen pointerer, at uanset om Grønland vil være selvstændig eller ej, så er det vigtigt med en god og stærk økonomi.– Derfor støtter vi det store arbejde med infrastruktur, der kan udvikle den grønlandske turisme og eksport, siger hun til avisen Sermitsiaq.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er åben overfor at give Grønland mere indflydelse i det politiske arbejde i Folketinget.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Avisen Sermitsiaq har stillet flere spørgsmål om Grønlands ønske om at blive et selvstændigt land til Mette Frederiksen.

- Hvordan ser Socialdemokratiet på politisk selvstændighed og økonomisk uafhængighed i Grønland? Tidligere har det lydt, at Mette Frederiksen forstår ønsket om en selvstændig nation, og at hun ikke ser det som en konflikt mellem Grønland og Danmark. Men hvor skal pengene i et selvstændigt Grønland komme fra?

- Jeg kan godt forstå, at der er mange grønlændere, der gerne vil have selvstændighed. Det er meget naturligt, synes jeg. Men jeg vil ikke blande mig i om eller hvornår, man vil tage de næste skridt. Det synes jeg er op til det grønlandske folk, siger Mette Frederiksen til avisen Sermitsiaq.

– Men uanset om man vil være selvstændig eller ej, så er det vigtigt med en god og tærk grønlandsk økonomi. Derfor støtter vi det store arbejde med infrastruktur, der kan udvikle den grønlandske turisme og eksport.

- Kan Socialdemokratiet se en løsning, hvor Grønland formelt er selvstændig, men hvor bloktilskuddet fastholdes?

- Hvis man på et tidspunkt vil selvstændighed, så vil bloktilskuddet jo også gradvist blive udfaset.

I avisen Sermitsiaq kan du læse om, hvad socialdemokratiets formand Mette Frederiksen mener om IA’s forslag om en arktisk minister. Du kan få avisen gennem linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS