Snefest i Nuuk begynder torsdag

Unge-hold fra Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og Paamiut kommer til Nuuk og deltage i konkurrencen.

Festivalen afvikles for fjerde år i træk, siden festivalen blev genoplivet efter flere års pause.

Bygning af sneskulpturer i Nuuk har været et trækplaster af de større de senere år, og torsdag begynder endnu en udgave af Nuuk Snow Festival.

Kommuneqarfik Sermersooq fortæller på sin hjemmeside, at programmet i år er udvidet med en række events og oplevelser ud over selve sneskulpturkonkurrencen.

- Der er bl.a. koncerter, støttet af Nuuk Lokaludvalg, med KODA awards-nominerede Toornat, Andachan og flere. For børnefamilierne er der koncert med Hinnarik Kammanilu og forskellige børneaktiviteter på festivalpladsen, skriver kommunen.

Unge fra hele kommunen deltager

Selv om festivalen foregår i Nuuk vil der også deltage unge fra andre byer i kommunen. Sermeq Puljen har givet støtte til at unge-hold fra Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og Paamiut kan komme til Nuuk og deltage i konkurrencen.

- Vi glæder os utroligt meget til at præsenterer Nuuks borgere for alt det vi har planlagt. Festivalen er vokset fra 8 til 16 kuber fra sidste år. Nu er div. restriktioner også blevet fjernet, så vi har givet den fuld skrue med at proppe en masse spændende oplevelser ind i dette års program, fortæller projektleder for festivalen, Maannguaq Rosing og fortsætter:

- Personligt glæder jeg mig også til at se alle de flotte sneskulpturer. Det er så inspirerende at se alle de kreative sjæle arbejde hvert år fortæller projektleder for festivalen, Maannguaq Rosing.

Hele konkurrencen afsluttes søndag d 6. marts kl. 15, når vinderne bliver udkåret.

Hele programmet kan ses på kommunens hjemmeside.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS