indkøb

En smule dyrere at købe ind

Det seneste halve år er forbrugerpriserne steget med en halv procent

En række dagligvarer er blevet en smule dyrere. Foto fra i Ilulissat Pisiffik

Det seneste halve år, i perioden fra januar 2015 til juli 2015, steg forbrugerpriserne med 0,5 procent. Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.

Og dermed er priserne steget i samme tempo som i den tilsvarende periode sidste år.

Søde sager koster
Det er især sukker og slik, som er blevet dyrere at komme i indkøbskurven. Disse varer steg 3,5 procent i pris i perioden.

Frugt blev 2,1 procent dyrere, mens grøntsager, kaffe og te fik et prishop på to procent i perioden.

Enkelte varer er også dalet i pris. Det gælder især tøj og fodtøj, der er blevet en procent billigere.

Læs også: Forbrugerpriser: Kun Norge er dyrere end Grønland

Powered by Labrador CMS