østgrønland

Vil have sms-afstemning om navnet Tunu

Medlem af Inatsisartut Justus Hansen (D) vil have navnet for Østgrønland udskiftet. Og navneændringen kan ske ved en sms-afstemning

Medlem af Inatsisartut Justus Hansen (D) vil have navnet på Østgrønland udskiftet. Og navneændringen kan ske ved en sms-afstemning
Offentliggjort

Østgrønland bliver kaldt for 'Tunu' på rigsgrønlandsk eller vestgrønlandsk, som i en direkte oversættelse betyder bagside.

Det navn ønsker medlem af Inatsisartut og første viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Justus Hansen (D)at få udskiftet, da han mener, at det har en negativ effekt på folk fra Østgrønland.

Sms-afstemning
- Vi østgrønlændere føler lidt, at vi bor i 'bagsiden'. Vi føler os som andenrangsborgere, siger han til Nuuk TV torsdag.

Den lokale tv-station oplyser, at hvis forslaget om navneændringen kommer igennem, vil afstemningen ske ved sms'er. Ved den eventuelle afstemning vil mulighederne være 'Tunu', 'Kangia' eller 'Nunatta Kangia'.

Det politiske ønske om at gå væk fra 'Bagside'-betegnelsen for Østgrønland har levet længe, og der blev således også holdt en borgerhøring i 2014 om emnet.

Spørgsmål om ligeværdighed
Justus Hansen fremhæver, at hans forslag handler om ligeværdighed blandt den grønlandske befolkning.

- Jeg mener, at borgerne i Østgrønland vil føle sig lidt bedre, hvis navnet bliver ændret til enten Kangia eller Nunatta Kangia. Der vil de føle sig mere ligeværdige til resten af befolkningen, lyder det fra Justus Hansen.

Læs: 'Tasiilaq skal ikke længere være bagerst i køen'

Se indslaget i Nuuk TV her:

Powered by Labrador CMS