Smittespredning: Hold øje med disse tal
Hvis man vil følge med i udviklingen af coronasituationen i landet er der bestemte tal, som man bør være opmærksom på.
Hvis man vil følge med i coronasituationen fra dag til dag, så er det antal nye smittede, der giver mere præcist billede af smittespredningen i samfundet, forklarer landslæge Henrik L. Hansen i en pressemeddelelse.
- Antallet af nye smittede giver det bedste øjebliksbillede af smittespredningen i samfundet. Det er personer, der netop er testet positive, og indtil for nylig har færdes i samfundet. De nye smittede ved, at de er smittede, og er i isolation, siger Henrik L. Hansen.
Nye smittetal kan findes på corona.nun.gl, under kommuneinddelingen. Antal nye smittede det seneste døgn opdateres efter klokken 12.00 hver dag.
Forsinkelser kan opstå
Antallet af nye smittede kan dog også variere, uden at de kan bruges som en sikker indikator på ændrede smitteforhold.
- Der vil være dage, hvor prøver fra en eller flere byer er forsinket et døgn. På disse dage vil tallene se bedre ud for dagen, for derefter at se pludseligt værre ud igen. Det kan vi ikke garderer os i mod, men vi vil gøre opmærksom på det, når det sker, siger Henrik L. Hansen.
Sidste det skete var søndag, hvor der var registreret nul smittede på et døgn. På dagen forklarede landslægen, at færre tests blev analyseret på grund af vejrmæssige forsinkelser.
Raskmeldte skal tolkes anderledes
Endvidere forklarer landslægen, at man kan få et forkert billede af smittespredningen i samfundet, hvis man vælger at fokusere på antal raskmeldte per døgn.
- En aktivt smittet bliver først meldt rask 3 døgn efter ophør af feber og symptomer og der er gået 10 døgn efter symptomdebut, siger han.
Landslægeembedet afventer tilbagemelding fra sundhedsvæsenet før de smittede registreres som raskmeldt og der kan være forsinkelser i tilbagemeldingerne.