Gå til hovedindhold

Smittefri take away-mad er blevet et hit

Nye menukort med take away mad, nul kontakt leveringskoncept og god opbakning fra borgerne. Det er status på madsituationen i Nuuk efter to dages lukning af serveringssteder.

Efter at alle restauranter og cafeer onsdag har lukket for besøgende gæster, skal der tænkes i nye baner for at holde omsætningen oppe og borgerne mætte.

Det har blandt andet betydet, at Hotel Hans Egede har lavet et specielt take away menukort, rastauranterne Iggu og Charoen Porn har sat fuld blus på take away fra 12-22 hver dag, og leveringsfirmaet Takanna.gl har tilpasset sit koncept til de nye corona-tider.

Ingen berøring ved levering

Det har de gjort med at Zero Contact Delivery koncept, hvor både kokke og chaufører bærer handsker og masker, og der ingen fysisk kontakt er mellem kunde og bud.

- Det handler om, at vi leverer som normalt, men at vi også sikrer os, at kunden føler sig tryg, når de bestiller, og at der ikke foregår smitte, fortæller ejer af Takanna.gl, Jens Andersen, til Sermitsiaq.AG.

På Hotel Hans Egede har man lavet et helt nyt koncept i samarbejde med Takanna.gl

Det er et særligt menukort, der er udviklet til dette formål, og det håndteres på en måde, hvor der ikke skal fremmede ind i vores produktion. Det er ikke muligt selv at hente maden. Den kan kun bestilles til udbringning, fortæller hotelejer Helge Tang.

Nuuk Cafe, der har tre restauranter, men som har lukket den ene midlertidigt, har allerede god succes med take away, fortæller ejer Rikke Pedersen.

- Det er super dejligt, at befolkningen bakker op. Uden dem ville vi jo ikke have nogen omsætning, siger hun

Nuuk Cafe har indtil nu ikke fyret nogen medarbejdere, men i stedet sendt nogle stykker på frivillig ferie og givet andre nye opgaver i forbindelse med take away konceptet.

Ansætter flere folk

Hos Takanna.gl går det ligefrem den anden vej. Jens Andersen fortæller, at de har taget flere nye kunder ind, blandt andet Hotel Hans Egede og Katuaq, og der er flere på vej. Sidste nye skud på stammen ser dagens lys fredag. Det er et samarbejde mellem HECA, Pisiffik og
Takanna.gl, hvor det bliver muligt at bestille dagligvarer fra Pisiffik online via takanna.gl og få dem leveret til døren.

Det nye koncept og nye kunder indenfor take away betyder, at Takanna.gl har ansat flere medarbejdere.

- Vi har allerede fordoblet antallet af biler og chauffører. Vi vil jo gerne bakke op om restauranterne, så de fortsat kan have omsætning, og vi vil gerne ansætte så mange som muligt, der måske har mistet arbejdet på grund af corona-situationen, siger Jens Andersen. 

Der ud over er han glad for at kunne betjene de borgere, der er i hjemmeisolation, som har brug for at få leveret mad og andet til døren.

Rikke Pedersen fra Nuuk Cafe fornemmer stor velvilje fra befolkningen til at bakke op om de forretningsdrivende.

- Det er min fornemmelse, at der er så stor opbakning, fordi vi er et lille samfund, hvor vi passer godt på hinanden. Vi har allerede pæn succes med vores take away, og jeg vil gerne sende stor ros til borgerne for at bakke op om os, siger hun.

Lokal ekspertise skal løfte erhvervslivet
Kommuneqarfik Sermersooq har oprettet erhvervsråd i forskellige dele af kommunen for at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og Kommuneqarfik Sermersooq.
Hans Egede: Stemmesedler til ældre
Nuuks ældre indbyggere får særlig nem adgang til at stemme om Hans Egede-statuens fremtid. I de kommende dage vil alle brugere af hjemmehjælpen i Nuuk, og alle beboere på Nuuks plejehjem få en...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER