Småfolk inviteres til fest

På tirsdag I næste uge, den 1. Juni, er det FN’s internationale børnedag. Det har fået medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender Maliina Abelsen i festhumør

Foto: Leiff Josefsen

Hun har derfor inviteret små børn I Nuuk, der går i daginstitution, dagplejemødre og familier med førskolebørn til et festligt arrangement i Katuaq, klokken ni om formiddagen.

Børnene i Nuuk skal være med til fællessang med Anda Uldum, tegning, sjove fysiske aktiviteter og se film. Desuden holder Maliina Abelsen en tale for børnene.

Meddelelsen om dette arrangement, melder ikke om lignende aktiviteter for børn på kysten.

Festdagen for børnene i Nuuk, er et samarbejde mellem departementet for Sociale Anliggender og unge organisationen NANU samt Katuaq.

Powered by Labrador CMS