De små bygder bliver endnu mindre

I de seneste 20 år er hver fjerde indbygger flyttet fra bygderne, og afvandringer har for alvor taget fart fra 2005 til 2009.

Det dokumenterer en ny rapport, »Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne«, som er udarbejdet af Nordregio, en forskningsinstitution etableret af Nordisk Ministerråd i 1997.

Formanden for naalakkersuisut (landsstyret) Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigit, siger til sermitsiaq.gl, at rapporten tegner et billede af bygdernes virkelighed, som ikke nødvendigvis er det samme som politikkernes forestilling om bygdernes hverdag. Og derfor er rapporten med sine mange data et vigtigt redskab i udformningen af den fremtidige bygdepolitik.

Rapporten konkluderer, at bosætningsstrukturen i Grønland i de seneste årtier har været karakteriseret af en klar koncentration af befolkningen i de større byer og de større bygder.

Især har de seneste 20 år været hård ved de små bygder under 50 indbyggere. Befolkningstallet i de mindste bygder er faldet fra 936 til 346 indbyggere, og alene i årene 2005 til 2009 er befolkningstallet i denne gruppe af bygder som Igaliko, Qassimiut, Qeqertaq, Saarloq, Ammassivik og Kangerluk, faldet med 13 procent.

Kuupik Kleist tager ikke ordet bygdelukning i sin mund, men naalakkersuisuts regionale udviklingsstrategi, også kaldet RUS, ser ikke på den enkelte by eller bygd, men på hele regionens erhvervsmuligheder.

– Vi forudser flytninger fra de enkelte byer og bygder indenfor regionen til steder med arbejdspladser og vækstmuligheder, siger Kuupik Kleist, for vi kan jo ikke alle bo i Nuuk, når det grønlandske fundament er bygget på udnyttelsen af vore levende resourcer.

Hvis befolkningstallet i bygderne fortsætter med at falde i samme tempo som hidtil, vil et større antal bygder forsvinde i løbet af de næste 10-20 år, fastslår rapporten om bostederne i Grønland.